Dansker scorer forgæves i Monaco

AS Monaco spillede sig tættere på Champions League, da de søndag sejrede 3-1 over nedrykningstruede Toulouse

Martin Braithwaite har fået gang i målene efter at være blevet far (Screenshot: TV3SPORT)
Martin Braithwaite har fået gang i målene efter at være blevet far (Screenshot: TV3SPORT)
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Med Marseille i hælene krævede det tre points, hvis Monaco skulle holde deres fem points forspring, som kan betyde Champions League i næste sæson. Også gæsterne fra Toulouse havde behov for tre points, da de ligger kun to points over nedrykningsstregen.

Den tanke blev dog hurtigt knust for gæsterne, der havde Martin Braithwaite med fra start. Danskeren kunne nemlig se Toulouse være bagud allerede efter ni minutter, hvor Bernado Silva udnyttede Yannick Ferreira-Carrascos oplæg og bragte hjemmeholdet foran.

Slut: Brøndby tog ny sejr

Braithwaite gav dog Toulouse en livline, da han bombede udligningen ind et kvarter senere, efter oplæg af Oscar Trejo.

Og lige som gæsterne troede, at de kunne komme til pause med 1-1 klokkede netop Trejo i det, da han nedlagde Anthony Martial i feltet. I et minuts overtid af første halvleg, kunne Anthony Martial derfor bringe hjemmeholdet foran med 2-1 fra straffesparkspletten, og så måtte Braithwaite starte forfra i anden halvleg.

Det blev dog sværere end som så. Joao Moutinho blev nemlig, ti minutter inde i halvlegen, assisteret af italienske Andrea Raggi, og kunne dermed øge føringen til 3-1.

TV: Her vinder Chelsea Premier League-guldet

Efter 80 minutter endte indskiftede Nabil Dirar og Jean-Armel Kana-Biyik i totterne på hinanden, og blev begge udvist.

I to minutters overtid kom der dog lidt positiv omtale til en indskifter, da Valere Germain udbyggede føringen til 4-1.

Det blev dermed kampens resultat, og Toulouse formåede dermed ikke at gøre meget væsen af sig. Martin Braithwaite spillede hele kampen, og scorede en gang, men altså forgæves. Toulouse må derfor finde sig i, fortsat at befinde sig i nedrykningskampen, hvor danskerklubberne Reims og Evian også indgår.

TV: Braithwaite forklarer sjov jubel

Se Braithwaites mål fra april:

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+