Danskere i stor triumf: Bryder 14 års dominans

Paris Saint-Germains kvinder er for første gang i klubbens historie fransk mester i fodbold

Nadia Nadim er fransk mester med Paris Saint-Germain. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Nadia Nadim er fransk mester med Paris Saint-Germain. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters

Efter 14 år som hersker af fransk kvindefodbold er Lyon stødt af tronen.

Fredag aften vandt Paris Saint-Germain sæsonens sidste kamp med 3-0 over Dijon og kan derfor fejre det franske mesterskab.

Det er første gang i klubbens historie, at mesterskabet kommer i hus.

Den danske landsholdsprofil Nadia Nadim startede på grønsværen og spillede en stor rolle i det første mål.

Den tidligere Fortuna Hjørring-spiller Signe Bruun sad ude med en hjernerystelse i sæsonens afsluttende kamp, men har bidraget i stort set alle kampe i sæsonen.

Lyon vandt også fredag, men PSG var foran med et point inden den sidste runde og havde dermed mesterskabet i egne hænder.

Efter bare otte minutter fik Nadia Nadim fat i bolden i feltet og forsøgte sig med en afslutning, men den ramte en modstander på armen, og så fik PSG straffespark.

Det scorede tyske Sara Däbritz på, og så var PSG på mesterskabskurs.

I anden halvleg lynede anfører Irene Paredes og Jordyn Huitema og konsoliderede dermed PSG's sejr, og så gjorde det ikke så meget, at Lyon på hjemmebane smadrede Fleury med 8-0.

Vi skal helt tilbage til 2006 for at finde en fransk mester, der ikke var Lyon. Dengang var det FCF Juvisy, der vandt mesterskabet.

Manager-ekspertens tips: Han bliver EM's mest vækstende spiller - læs mere her (+)

Søndag nat sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? Udover hovedfighten er der flere andre kampe. SE MED HER (Ekstra Bladet+)