Den er hjemme: Joachim med svimlende lønhop

Med sin kontrakt i Lyon skyder Joachim Andersen sig helt ind i toppen blandt de bedst tjenende danske fodboldspillere

Hør detaljerne - og et bud på, hvad stjerneskuddet kan drive det til - her. Optagelser/redigering: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen/Mikkel Cramon

Fredag formiddag skrev Joachim Andersen et stykke dansk transferhistorie, da han med sin dugfriske aftale med Olympique Lyonnais blev den dyrest handlede danske fodboldspiller nogensinde med et beløb i omegnen af 225 millioner kroner.

Den franske topklub vandt dermed kampen om den eftertragtede dansker, der har buldret igennem i den italienske Serie A, hvor han tog sin klub Sampdoria med storm via masser af spilletid og fornemme præstationer.

Det siger sig selv, at Lyon har skullet spille med deres økonomiske muskler, hvis flirten med den unge dansker skulle ende med en underskrift, og det har de så sandelig gjort.

Overgangssummen på 30 millioner euro er således også rekord for klubben, der aldrig før har betalt så mange penge for en spiller.

- Det er nok den største dag indtil videre i min karriere. Jeg kommer til at spille for en kæmpe klub, så det er mega fedt, siger han til TV2 Sport.

- Lyon har vist, at de virkelig ville have mig. Det er jeg glad for, og nu glæder jeg mig til at komme i gang og vise alle klubbens fantastiske fans, hvorfor klubben ville have mig, siger Joachim Andersen.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Er kendskabet til Danmarks dyreste ikke det bedste? Her svarer han på 10 hurtige spørgsmål under vores besøg i Sampdoria tidligere på året. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen

Ud over den store transfersum har den franske klub også åbnet pengetanken og kastet en voldsom millionløn i nakken på Joachim Andersen, hvilket sender den danske forsvarskomet op blandt de allerbedst lønnede danske fodboldspillere.

45 mio. om året
Ekstra Bladet erfarer således fra personer omkring handlen, at danskeren fremover vil tjene svimlende 45 millioner kroner om året - før skat - for sin arbejdsindsats i det franske. Det er mere end en tredobling af hans løn i Sampdoria!

Lyon har strakt sig langt for deres danske 'ønskespiller', der endnu har en masse udviklingspotentiale i sig, og hvis formkurven fortsætter i samme eksplosive fart som hidtil, så vil han om få år kunne sendes videre til endnu større europæiske destinationer med en voldsom transferindtægt til følge.

Joachim Andersen får en femårig aftale med Lyon.

Ekstra Bladets læsere får en unik mulighed for at chatte med Danmarks dyreste fodboldspiller. Kl. 17 sidder Joachim Andersen klar til at svare på jeres spørgsmål. Direkte fra det franske.

Italien er Joachim Andersens legeplads. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Superløn og luksus-liv: Kom med hjem til Danmarks Serie A-styrmand

1 af 2 Joachim er blevet en meget dyr herre. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Joachim Andersen på plads i Lyon. Privatfoto
92 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere