Detaljen i kontrakten afslører stjernens Real-plan

Hvis Kylian Mbappé skal skrive under på en forlængelse med Paris Saint-Germain, vil han have en klausul i aftalen, der gør det muligt for Real Madrid at købe ham fri

Kylian Mbappé var blandt de store profiler, da Frankrig for snart to år siden vandt VM i Rusland. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Kylian Mbappé var blandt de store profiler, da Frankrig for snart to år siden vandt VM i Rusland. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix

Kylian Mbappé ender i Real Madrid en dag. Spørgsmålet er bare hvornår.

Den spanske storklub og den 21-årige franske verdensstjerne har flirtet i flere år, men den igangværende coronakrise udsætter muligvis ægteskabet.

For Kylian Mbappé er ifølge AS tæt på en forlængelse med den franske mesterklub.

Det er den usikre tid i fodboldverdenen, der skulle have fået Mbappé til at spekulere i en forlængelse.

Hans nuværende kontrakt med PSG udløber i sommeren 2022, men ifølge AS skulle den lynhurtige angriber være usikker på, hvorvidt Real Madrid vil være i stand til at betale en stor transfersum for ham.

Den spanske klub havde ellers planen klar. Real Madrid ville overbevise Mbappé om, at han ikke skulle forlænge med PSG.

I sommeren 2021 ville den spanske storklub slå til og hente ham med rabat, da han kun ville have et år tilbage af sin kontrakt tilbage. Nøjagtig som man gjorde med Eden Hazard i Chelsea sidste sommer.

Men den plan er formentlig død med coronakrisen, og Mbappé vil i stedet forlænge og score en klækkelig lønforhøjelse i en tid, da andre spillere er truet af lønnedgang.

Kylian Mbappé endte som ligatopscorer i den franske liga. Foto: Martin Bureau/AFP/Ritzau Scanpix
Kylian Mbappé endte som ligatopscorer i den franske liga. Foto: Martin Bureau/AFP/Ritzau Scanpix

Den franske landsholdsprofil har dog ifølge AS en klar betingelse: Han forlænger kun, hvis han får 'en Real Madrid-klausul' i sin kontrakt.

Han vil have lov at forlade Paris Saint-Germain, hvis Real Madrid eller en anden storklub betaler det beløb, der er skrevet ind i kontrakten.

Der vil formentlig blive tale om en maga-klausul, for Mbappé er blandt fodboldens mest eftertragtede spillere.

Han kom til Paris Saint-Germain fra AS Monaco i 2017 og har allerede vundet mesterskabet tre gange med PSG.

Den franske liga er blevet afblæst, og Kylian Mbappé endte med 18 scoringer som delt topscorer.

Se også: Her ankommer Braithwaite til coronatest i Barcelona

Får Liverpool det mesterskab, som de ligger særdeles lunt i svinget til at vinde? Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 6. maj. 2020 - kl. 10:28 Kaos i Premier League - bundklubber rotter sig sammen

Se også: Afsløret: Vildt party med pornostjerne

3 kommentarer
Vis kommentarer