Dolbergs kovending: - Det var aldrig min plan

Den danske angriber blev ganske enkelt overtalt af Patrick Vieira og det projekt, franskmanden er i spidsen for hos OGC Nice

Dolberg i aktion i Nice-trøjen. Foto: Eric Gaillard / Ritzau Scanpix.
Dolberg i aktion i Nice-trøjen. Foto: Eric Gaillard / Ritzau Scanpix.

Han har indtil videre scoret otte gange i Ligue 1 for OGC Nice, danske Kasper Dolberg, men den 22-årige angriber måtte lørdag gå mål-løs fra banen, da det noget skuffende blev til et nederlag på 1-3 hjemme mod Nimes, der ligger tredjesidst.

Danskeren kunne blandt andet se holdkammeraten Hichem Boudaoui få rødt ved stillingen 1-1 kort inde i anden halvleg, og så var løbet kørt.

Nederlaget var et af de nederlag, som gjorde ondt, fortalte Kasper Dolberg, der søndag var med i studiet hos Canal+.

- Efter kampen var vi alle skuffede. Nederlaget kom efter nogle kampe, hvor vi havde gjort det godt, så i går var det meget, meget skuffende. Jeg var personligt yderst skuffet. Noget, jeg ikke har været på samme måde længe. Det var en hård en, sagde danskeren.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nice og Kasper Dolberg tabte 1-3 til Nimes i weekenden. Foto: Yann Coatsaliou / Ritzau Scanpix.
Nice og Kasper Dolberg tabte 1-3 til Nimes i weekenden. Foto: Yann Coatsaliou / Ritzau Scanpix.

Han blev også spurgt ind til skiftet til OGC Nice, der kom i stand sidst i transfervinduet i sommer.

- Da jeg begyndte at tale med klubben (Nice, red.), var det ikke min plan at smutte. Jeg var i Ajax og var ved at klargøre mig til sæsonen, men så kom muligheden, og det var noget, jeg overvejede.

- Jeg talte med familie og venner og min agent om det, og med tiden føltes det bedre og bedre - især efter jeg talte med træneren og klubben. Jeg kunne se mig selv i projektet, og til sidst føltes det som det rette at gøre.

Kasper Dolberg skrev under på en kontrakt, der løber til sommeren 2024, og den 22-årige angriber går ikke sulten i seng. Det franske medie l'Equipe fortalte i sidste uge, at danskeren tjener omkring 22,5 millioner kroner årligt.

Den danske landsholdsspiller ligger sammen med sin klub på 11. pladsen i Ligue 1. Der er dog bare tre point op til Strasbourg på 6. pladsen.

Ronnie Schwartz er i vinterpausen skiftet fra agterlanternen Silkeborg til Superligaens førerhold FC Midtjylland. Foto: Lars Ronborg / Getty Images. Superligaen - 10. feb. 2020 - kl. 10:10 Tøffe svinger hammeren: - Jeg er målløs!

Dele Alli er kommet i modvind efter sin ubetænksomme video. Foto: REUTERS/Dylan Martinez/Ritzau Scanpix Premier League - 9. feb. 2020 - kl. 20:49 Premier League-stjerne i corona-shitstorm: - Undskyld!

Danske Barça-fans raser over, at de ikke kan se Messi i aktion på en tv-kanal. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 9. feb. 2020 - kl. 12:05 Raser over TV2: 'Er I helt væk?'

Ståle Solbakken har noget at tænke over. FCK-manageren har i løbet af sæsonen forsøgt mange forskellige løsninger på højre midtbane. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ståles store hovedbrud

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere