Drama i danskerklub: Nu jagter de fransk legende - Laudrup spøger i kulissen

Thierry Henry er i spil til at blive træner for Lukas Lerager og Bordeaux efter suspenderingen af Gustavo Poyet. Også Michael Laudrup er kandidat til jobbet

Arsenal-legenden Thierry Henry er på blokken i den franske klub Bordeaux, der overvejer at smide træneren på porten. Foto: All Over Press
Arsenal-legenden Thierry Henry er på blokken i den franske klub Bordeaux, der overvejer at smide træneren på porten. Foto: All Over Press

Bordeaux valgte fredag at suspendere Gustavo Poyet i en uge som følge af trænerens voldsomme udbrud mod klubbens ledelse efter salget af angrebsprofilen, Gaëtan Laborde, til Montpellier.

Meningen er, at de to parter skal mødes igen i næste uge for at diskutere situationen, men det er usandsynligt, at forholdet kan genoprettes tilstrækkeligt, og Bordeaux er angiveligt allerede på jagt efter en afløser for den uruguayanske træner.

Således erfarer det franske medie RMC, at Bordeaux, der har danske Lukas Lerager om på kontrakt, har henvendt sig til den franske legende, Thierry Henry.

I øjeblikket er Thierry Henry assistenttræner på det belgiske landshold, og han vil ifølge mediet nu overveje, om det er det rette tidspunkt at forfølge drømmen om at blive cheftræner.

Franskmanden er Bordeaux' førsteprioritet, men hvis han vælger at takke nej til tilbuddet, er Michael Laudrup og Jürgen Klinsmann blandt andre inde i billedet til at få ansvaret for Ligue 1-klubben.

Michael Laudrup er netop blevet ansat som ekspert på Viasat, og tilbage i maj kunne han fortælle, at han ønskede at holde en pause fra trænergerningen – dog på en tidsubestemt pause.

Se også: Michael Laudrup får nyt job

Artiklen fortsætter under billedet..

Det var en rasende Gustavo Poyet, der skældte ud på sin arbejdsgiver foran pressen. Foto: All Over Press
Det var en rasende Gustavo Poyet, der skældte ud på sin arbejdsgiver foran pressen. Foto: All Over Press

En skandale
Gaetan Laborde fortsætter altså karrieren i Montpellier, men det tog cheftræner Poyet som sagt ikke just pænt. Der blev i hvert fald ikke lagt fingre imellem, da Poyet mødte pressen.

- Nej, jeg er ikke glad. Det er en af de værste dage for mig i klubben. Hvad klubben har gjort med Gaetan Laborde er en skandale.

- Jeg tror, vi stopper her. Jeg sagde til klubben, at de ikke skulle lade ham smutte, før vi havde købt en anden. De har ikke hentet andre, og de lod ham gå. Jeg ankom 11.35 (torsdag formiddag, red.). Da var Laborde væk. Han var i Montpellier. Ingen havde fortalt mig noget, skummede Poyet foran pressen.

- Jeg skal tale med min agent og derefter træffe en beslutning. Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at ende. Har jeg lysten til at fortsætte? Nej! De har gjort det her mod mig, mod spillerne og fansene, slutter den vrede træner.

Se også: Stiktosset Chelsea-legende fyret efter raseri-udbrud

Se også: Succes-dansker skal have ny træner

Se også: Verdens bedst betalte: Så meget kan Tévez købe for vanvidsløn

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere