Efter skrækskade: - Alle er bekymrede

PSG's træner, Thomas Tuchel, er én blandt mange nervøse i klubben oven på Kylian Mbappés slemme skade fredag aften

- Alle, der har set den tackling, vil være bekymret, lød det efterfølgende fra PSG-træner Thomas Tuchel. Se episoden her. Video/redigering: AP/Mikkel Cramon

En halv time blev det til for Kylian Mbappé i finalen af den franske pokalturnering Coupe de France fredag aften, før han måtte lade udskifte efter en grim tackling.

Saint-Étiennes anfører, Loic Perrin, var manden bag tacklingen, der gav et vrid i foden for Mbappé. Perrin endte med at se rødt for sin nedslagtning af superstjernen.

Paris Saint-Germains træner, Thomas Tuchel, kender endnu ikke omfanget af den skade, som Kylian Mbappe pådrog sig, men nervøs, det er han.

Det sagde tyskeren på et pressemøde efter kampen.

- Alle er bekymrede. Alle, der så den tackling, er bekymrede, sagde Thomas Tuchel.

- Vi må være tålmodige, for vi ved ikke noget endnu. Jeg tror, at han skal undersøges i aften (fredag, red.), tilføjede han.

Mbappé kom i anden halvleg ud af tunnelen på Stade de France på krykker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mbappé måtte lade sig udskifter efter en halv time af Coupe de France-finalen efter en tackling, der sendte ham i store smerter. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
Mbappé måtte lade sig udskifter efter en halv time af Coupe de France-finalen efter en tackling, der sendte ham i store smerter. Foto: Christian Hartmann/Ritzau Scanpix
 

Champions League i fare
PSG har vist storform denne sæson, og med alle stjernerne skadesfrie og i topform har franskmændene udviklet sig til en af favoritterne i Champions League.

Skaden til Mbappé har derfor skabt bekymring for i PSG, nu hvor det er usikkert, hvorvidt han når at blive klar til kvartfinalen mod Atalanta 12. august.

- Jeg håber, at Kylian kommer sig så hurtigt som muligt, for han er en meget vigtig spiller for os, sagde PSG's anfører, Thiago Silva.

Selv Atalantas træner, Gian Piero Gasperini, håber, at skaden ikke er for voldsom.

- Jeg er ked af det på hans vegne. Mbappé er en fin fyr, så jeg håber ikke, skaden er for slem, siger han til Sky Sports Italia.

- Vi vil ikke vinde på baggrund af andres ulykke. Faktisk betyder det endnu mere, hvis man kan slå modstandere, som har spillere som ham på holdet, tilføjer han.

PSG vandt fredagens pokalfinale takket være et mål af Neymar efter 14 minutter.

Holdet møder næste fredag Lyon i den franske ligacup-finale.

Kjær fik nok at se til

Officielt: Dato for Premier League-start

AGF-trup er atter coronafri

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.