Europæiske storklubber flokkes om Kjær

Simon Kjærs succes i Lille kan udløse en spændende transfer-sommer

(Foto: Michel Spingler/Polfoto)
(Foto: Michel Spingler/Polfoto)

LILLE (Ekstra Bladet): Juventus, Milan, Liverpool og Manchester United.

Det var de helt tunge klubber, der blev bragt i spil omkring Simon Kjær i vinterens løb, og den danske Lille-profil ved godt, at han sandsynligvis kommer til at skulle træffe en vigtig beslutning om sin fremtid til sommer.

- Jeg ved godt, at fortsætter jeg på det niveau, som jeg har præsteret på denne sæson, så ved jeg, at jeg kan stå foran en rigtig interessant sommer med masser af muligheder. Jeg er også på et punkt, hvor jeg ikke tænker så langt frem endnu.

- Jeg har ikke travlt med at komme videre. Der er så mange ting, der skal passe sammen, hvis jeg skal tage det næste skridt ... og hvis jeg skal videre. Der kommer ikke til at ske noget uovervejet, fastslår danskeren over for Ekstra Bladet.

Se også: Zlatan svarer igen: Hader ikke Frankrig

- Planen, da jeg skiftede hertil, var, at jeg skulle være i Lille to år, og så skulle jeg tage endnu et skridt. Det lød som en supermulighed, og det var jeg indstillet på.

- Så fik jeg også lige en søn, der var med til at sætte tingene i perspektiv, så skiftet var også i den henseende det helt rigtige.

- Men jeg er også kommet til et punkt i min karriere, hvis jeg skal skifte herfra, gider jeg ikke at skifte til et andet ... jeg ved ikke, om jeg kan tillade mig at sige sådan noget ... men hvis der ikke er en topklub, som vil hente mig – til sommer eller næste sommer – så har jeg ikke noget behov for at skulle af sted for at spille i en eller anden midterklub. Det har jeg ligesom prøvet, smiler Simon Kjær.

- Jeg har høj status i Lille. Klubben tror på mig. Familien har det godt her, siger han og holder en lille tænkepause:

- Jeg har fundet ud af, at jeg har brug for en træner, der stoler på mig, og det jeg siger. Jeg kan formentlig også være en idiot at høre på til tider, fordi jeg ikke har den der nikkedukke-attitude.

- Jeg siger, hvad jeg mener om nogle ting. Så det er vigtigt for mig, at jeg har en træner, der forstår mig. Det har jeg her. Det havde jeg ikke i Tyskland, og derfor tror jeg, at det gik, som det gik, siger Simon Kjær som overvejer, om fremtiden kan ligge i Lille.

Se også: Zlatan hælder ny benzin på fransk bål

- Hvis det her havde været en tysk klub, så havde vi ikke haft den samme træner mere, så havde han fået sparket, fordi sæsonen ikke har været optimal for Lille.

- Men det her er en sund klub. Der bliver ikke taget en beslutning, fordi der bliver tabt tre-fire kampe, og pokalen ryger. Det er ikke sådan, der arbejdes her, og det er vigtigt for mig, at der ikke kommer panikløsninger.

- Det bliver også utroligt vigtigt for mig, hvis jeg skal til en anden klub. De folk, der henter mig, skal jeg have en forventning om, at de også er der i det lange løb, siger han.

 Se også: Thierry Henry til landsmænd: Nyd nu Zlatan

1 af 2 Simon Kjær trives så godt i Lille, at det kun er de absolutte topklubber i Europa, der kan friste ham (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 (Foto: Michel Spingler/Polfoto)
50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere