En tre år gammel video kan risikere at blive dyr for franske William Saliba.
Den 19-årige Arsenal-spiller, der for tiden er lejet ud til Nice, hvor danske Kasper Dolberg spiller.
Saliba uploadede en video på Snapchat, hvor nogle skyndte sig at kopiere den, inden den udløb eller blev slettet.
På videoen filmer Saliba sig selv i den franske landsholds-træningsdragt under en samling med et ungdomslandshold, og på et tidspunkt lader han kameraet filme et par holdkammerater i baggrunden. Her lader det til, at den ene masturberer, mens de andre kigger på.
Den slags tolererer Det Franske Fodboldforbund, FFF, ikke. Og det har derfor iværksat en undersøgelse og vil behandle sagen under forbundets disciplinærkomité. Det skriver den franske radiostation RMC.
Sagen kommer umiddelbart efter, at Saliba åbnet kritiserede Arsenal-manager Mikel Arteta for ikke at give ham en chance.
Han kom til klubben på foranledning af Unai Emery, men da han blev fyret, ændrede tingene sig for Saliba.
Efter at have været udlejet et år til Saint-Étienne i Frankrig så han sig selv klar til Premier League, men han fik aldrig chancen og forklarede, at Arteta droppede ham efter at have set to og en halv kamp
Derfor fik forsvarsspilleren i januar lov til at tage til Nice på en lejekontrakt.