Fire kasser i storsejr: Men grådig superstjerne buhet ud

Neymar nægtede Edinson Cavani muligheden for at blive Paris Saint-Germains meste scorende spiller nogensinde - til fansenes utilfredshed

Neymar ville hellere selv score mål nummer fire end lade Edinson Cavani blive historisk. Foto: Thibault Camus/AP/Ritzau Scanpix
Neymar ville hellere selv score mål nummer fire end lade Edinson Cavani blive historisk. Foto: Thibault Camus/AP/Ritzau Scanpix

Det er sjældent, at en angriber er upopulær blandt egne fans, når holdet lige har vundet 8-0, og han selv har scoret fire gange.

Alligevel er det situationen for Neymar i Paris Saint-Germain.

Ganske vist var brasilianeren den helt store oplevelse på Parc des Princes onsdag aften, hvor han med fire mål og to oplæg gjorde mere end ondt på Dijon, der blev sendt hjem med en sæk på 8-0.

Det var PSG-fansene såmænd tilfredse med, men det var ved scoringen til 8-0, at det gik galt.

For her blev Edinson Cavani nedlagt i feltet, og dommer Olivier Thual dømte straffespark. Det ville tilhængerne have Cavani til selv at sparke, for med sin scoring til 3-0 kom uruguayeren op på i alt 156 mål for mesterklubben - en udligning af Zlatan Ibrahimovic' klubrekord.

Med en ny scoring kunne Cavani altså skrive sig ind som den mest scorende PSG-spiller gennem tiderne, og derfor lød råbene taktfast, 'Cavani, Cavani' ned mod banen.

Men den var Neymar ikke med på. Efter et opgør tidligere i sæsonen er han klubbens faste straffesparksskytte, og derfor tog han selv bolden - og scorede sikkert.

Det blev belønnet med buh-råb fra fansene.

De kan dog glæde sig over, at PSG fortsat fører Ligue 1 ganske suverænt. Efter 21 runder har de 56 point, 11 point foran Lyon på andenpladsen.

Se også: Helt gak: Dommer sparker spiller - og viser ham ud!

Se også: Landsholdsangriber anklaget for gruppevoldtægt

Se også: Hjemvendt fra problemer: Se Neymars super-show

41 kommentarer
Vis kommentarer