Forvirring om gigant-transfer: Vild løn eller 'fake news'

Ajax-sensationen Matthijs de Ligt skulle være få skridt og en underskrift fra en aftale med Paris Saint-Germain. Stjerne-agenten Mino Raiola siger, historien er 'fake news'

Matthijs de Ligt har haft en forrygende sæson for både Ajax og det hollandske landshold. Med førstnævnte nåede han CL-semifinalen og i orange tøj kom han helt til Nations League-finalen. Foto: RAFAEL MARCHANTE/Ritzau Scanpix
Matthijs de Ligt har haft en forrygende sæson for både Ajax og det hollandske landshold. Med førstnævnte nåede han CL-semifinalen og i orange tøj kom han helt til Nations League-finalen. Foto: RAFAEL MARCHANTE/Ritzau Scanpix

19-årige Matthijs de Ligt er en af sommerens helt store transfersagaer.

Onsdag kom det frem, at den hollandske teenage-komet var så tæt på et skifte fra Ajax til Paris Saint-Germain, at hans agent, Mino Raiola, var landet i den franske hovedstad for at forhandle. Rygterne blev forstærket, da der dukkede et billede op af Raiola i Paris på de sociale medier.

Det skrev flere internationale medier, heriblandt El Mundo Deportivo.

Stjerne-agenten, som tidligere har forhandlet Zlatan Ibrahimovics overgang til selvsamme klub, skulle angiveligt have sat onsdag og torsdag af til at få sikret, at de personlige vilkår er på plads.

Også den italienske journalist Gianluca Di Marzio, der er anerkendt for sin dækning af rygter og realiteter på transfermarkedet, skriver om forhandlingerne på sin blog.

Ifølge den normalt velinformerede britiske avis The Guardian lokker pariserne med en svimlende ugeløn på omtrent 2,85 mio. kr over en femårig periode. Med bonusser vil den samlede kontraktsum nærme sig en mia. kr.

Transferprisen for den unge forsvars-general skulle ligge på 75 millioner euro.

MEN... Torsdag udtaler Mino Raiola til det italienske nyhedsbureau ANSA, at historierne om de Ligt og PSG er et klassisk eksempel på 'fake news'.

- Han bad mig om at få taget et billede med ham, men jeg aner ikke, hvem herren er. Jeg talte aldrig med ham, forklarer Raiola om billedet på de sociale medier. Han afviser samtidig at have holdt møder med PSG-ledelsen i den franske hovedstad.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mino Raiola. Foto: FOTOGRAMMA / SPLASH NEWS
Mino Raiola. Foto: FOTOGRAMMA / SPLASH NEWS
 

Mino Raiola er dog ikke kendt for altid at have det reneste mel i sin pose, så om hans forklaring holder vand eller ej, det må vi nok bare væbne os med tålmodighed for at finde ud af.

Matthijs de Ligt var i denne sæson anfører på det Ajax-mandskab, der berusede fodboldfans over hele Europa med spektakulære forestillinger i Champions League.

Selv spillede den 19-årige komet en nøglerolle med en perlerække af store præstationer på hollændernes vej mod finalen. Af samme grund har det længe været en kendsgerning, at hans fremtid allerede efter sommerferien ville ligge i en europæisk storklub fra allerøverste lag.

Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler AGF, AaB og Horsens

Robert Skov bliver en af transfervinduets mest interessante emner at følge. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Varm transfersommer venter: Sådan handler FCK, Lyngby & Hobro

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere