Fransk fodboldklub tvangsnedrykkes efter matchfixing

Nimes fra den næstbedste franske fodboldrække tvangsnedrykkes til den tredjebedste række efter sæsonen

Nimes må en tur ned i den tredjebedste række, da klubbens tidligere præsident forsøgte at matchfixe fire af klubbens kampe. (Foto. AP/Mark Earthy)
Nimes må en tur ned i den tredjebedste række, da klubbens tidligere præsident forsøgte at matchfixe fire af klubbens kampe. (Foto. AP/Mark Earthy)

Den franske fodboldklub Nimes er sikker på at rykke ned efter denne sæson.

Det står fast, efter at den franske liga (LFP) tirsdag kunne meddele, at klubbens tidligere præsident Jean-Marc Conrad var dømt skyldig i forsøg på matchfixing.

Se også: United-spillers matchfixing-sag udskudt

Dermed tvangsnedrykkes Nimes fra den næstbedste til den tredjebedste række i fransk fodbold, når den igangværende sæson er færdigspillet.

Præsidenten for disciplinærkomiteen under LFP, Sebastien Deneux, udtalte tirsdag ved et pressemøde, at Conrad, som har fået karantæne i syv år, forsøgte at fixe resultatet af fire kampe i Ligue 2 i sidste sæson.

Se også: Spansk fodbold: Tre klubbosser kan have taget af kassen

I sidste sæson var Nimes nedrykningstruet - sådan rent sportsligt - men klarede frisag, mens klubben i denne sæson er placeret i midten af rækken langt fra nedrykningspladserne.

Nimes har mulighed for at appellere dommen til det franske fodboldforbund (FFF).

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere