Fransk forsvarsspiller dræbt af skud

Søndag nat blev den 19-årige franske forsvarsspiller, William Gomis, skudt og dræbt ved kystområdet La Seyne-sur-Mer i Sydfrankrig

William Gomis blev søndag nat dræbt af skud. Foto: PR FOTO
William Gomis blev søndag nat dræbt af skud. Foto: PR FOTO

Tidligere Saint-Etienne spiller, William Gomis, er søndag nat blevet dræbt af skud. Det skriver engelske DailyMail.

Den 19-årige forsvarsspiller spillede tidligere for Saint-Etiennes B-hold, hvor han sidste sæson fik 18 kampe og regelmæssigt bar anførerbindet.

Der er endnu ikke offentliggjort mange detaljer i sagen, men det forlyder, at en 14-årig dreng også blev dræbt i situationen, og politiet har fundet 24 patroner fra en Kalashnikov-riffel på stedet.

Den unge spiller forlod Saint-Etienne denne sommer, selvom han fik tilbud om at forlænge aftalen med klubben. Foto: PR FOTO
Den unge spiller forlod Saint-Etienne denne sommer, selvom han fik tilbud om at forlænge aftalen med klubben. Foto: PR FOTO
 

- Klubbens ledere, trænere, spillere og medarbejdere er dybt berørte af Williams pludselige død, og de har den dybeste sympati med hans familie, skriver Saint-Etienne i en pressemeddelelse.

Gomis forlod klubben denne sommer efter fem år hos dem, og mange af de mennesker, som i løbet af de fem år har lært ham at kende, udtrykker deres sorg på de sociale medier.

- Da jeg blev ringet op den nat for at få det fortalt, da troede jeg, det var et mareridt. Alle vores gode øjeblikke, som vi har haft sammen, vil jeg huske for evigt, skriver tidligere holdkammerat Anthony Maisonnial, der ligesom Gomis kom frem gennem klubbens ungdomsrækker.

William Gomis ville være blevet 20 år gammel i december.

Nicklas Bendtner ringede søndag formiddag til Rosenborg og orienterede klubben om, at han havde været involveret i en voldsepisode. Foto: Lars Poulsen. Skandinavien - 10. sep. 2018 - kl. 13:20 Nu reagerer Rosenborg: Nedtrykt Bendtner kontaktede selv klubben

Bendtner har efterhånden været i retten nogle gange efter sine episoder med opførsel, som er på kant med loven. Foto: Jens Dresling Dansk fodbold - 10. sep. 2018 - kl. 12:29 Bendtner-skandalen går verden rundt

Bliver Nicklas Bendtner dømt for vold, så er han ude af Åge Hareides landshold. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 9. sep. 2018 - kl. 21:09 Iskold Hareide: - Utænkeligt med voldsdømt spiller på landsholdet