Franske amatører tæt på sensationen mod Zlatan

Der skulle gå over en time før PSG fik åbnet op for Wasquehal fra de franske amatørrækker

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Det skulle måske have været en af sæsonens nemmeste kampe for Paris Saint Germain, der søndag eftermiddag var i kamp mod Wasquehal fra de franske amatør-rækker i den franske pokalturnering.

Men selvom PSG i denne sæson har fejet stort set alt modstand væk indenfor den franske grænse, så blev det ikke helt så nemt for Zlatan og resten af stjernerne, der var med.

Se også: Zlatan slår fast: Sådan er min fremtid

I over en time kunne Wasquehal-spillerne slide og slæbe for, at PSG ikke fik bolden i mål. Men efter 61 minutters spil kunne de ikke holde hovedstadsklubben væk længere. Bemærkelsesværdigt nok var det ikke et mål, hvor der blev lavet alle mulige lækre kombinationer, der fik åbnet op for amatør-spillerne.

Med en høj bold ind i feltet til Zlatan Ibrahimovic fra den italienske landsholdsspiller Marco Verratti kunne den lange svensker vippe bolden over målmanden og ind i netmaskerne til PSG-føring. Det var ikke noget, som Wasquehal kunne svare tilbage på.

Det var da også en kamp, hvor boldbesiddelsen sagde 80-20 i PSG favør, som bare fortæller om, hvilken modstandskamp den lille klub mellem Roubaix og Lille var oppe imod. Dog kunne PSG kun formå at få skud indenfor målrammen fire gange i løbet af kampen.

Se også: Langer ud efter Zlatan: Tænker kun på sig selv

Til daglig er det desuden PSG's andethold, der spiller med i samme række som Wasquehal. Her var det sjovt nok Wasquehal, der vandt 1-0 sidst de to hold mødtes tilbage i august.

PSG er nu videre til 1/16-finalerne i den franske pokalturnering, der bærer navnet Coupe de France.

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere