Fremtiden på plads: Enorm milliongevinst

Neymar er tæt på at forlænge sin kontrakt med Paris Saint Germain og vil få en enorm bonus, hvis franskmændene vinder Champions League

PSG-forsvarer Marquinhos mener, Neymar kan lægge sit røde kort fra weekendens kamp mod Lille bag sig i aftenens CL-opgør mod Bayern München.

Der har været talt og skrevet meget om Neymars fodboldfremtid, men nu skulle der ikke være meget mere at diskutere.

Den brasilianske superstjerne bliver i Paris Saint Germain.

Det oplyser den velansete transferjournalist Fabrizio Romano, der skriver for Sky Sports Italia og The Guardian.

Fabrizio Romano oplyser på Twitter, at Neymar og den franske hovedstadsklub stort set er enige om en ny kontrakt, der strækker sig til 2026.

Den oplysning bakkes op af avisen France Football, der har fået en kommentar fra Neymar-lejren.

- Neymar vil blive i PSG. Han ser, at klubben vokser, og han kan lide projektet, lyder det til France Football.

Foruden den meget spændende udfordring i PSG, så lokker lønnen nok også Neymar.

Fabrizio Romano oplyser, at den brasilianske stjerne tilmed kan se frem til en 'enorm bonus', hvis PSG endelig lykkes med at vinde Champions League i Neymars kontraktperiode.

Neymar bliver hos kammersjukkerne i PSG. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Neymar bliver hos kammersjukkerne i PSG. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
 

Romano kommer ikke nærmere ind på beløbet, men mon ikke 'enorm' er dækkende, når der er tale om PSG...

Med Neymars fremtidsbeslutning bliver der lagt låg på de rygter, der længe har svirret omkring en tilbagevenden til Barcelona.

Selveste Lionel Messi er ellers gået forrest i kampen for at lokke Neymar tilbage i folden, men spanierne må erkende, at man ikke har de økonomiske muskler, som Paris bokser med.

Familien fløj hjem med bundter af kontanter på maven

SønderjyskE vakler - de næste to uger afgør fremtiden

Stort Doller-grin: Jeg vil ikke lyve

Efter ny episode: Neymar er skør!

Bomber løs: Nu smiler Dolberg