Gigantbøde for at komme for sent

De franske mestre har stukket stjerneangriberen Kylian Mbappé en megabøde for at komme for sent til et holdmøde

Først CL-exit og nu en gigabøde til den unge franskmand Mbappé. Foto: Ritzau Scanpix.
Først CL-exit og nu en gigabøde til den unge franskmand Mbappé. Foto: Ritzau Scanpix.

Den franske verdensmester, Kylian Mbappé, skal betale 180.000 euro i bøde, efter han kom for sent til et holdmøde tilbage i oktober inden en kamp mod rivalerne fra Olympique Marseille. Det svarer til ca. 1,3 millioner danske kroner. Midtbanespilleren Adrien Rabiot kom også for sent til mødet og skal punge ud med samme beløb.

Mbappé har skrevet under på et dokument, hvor han erkender sin dårlige opførsel og accepterer bøden, det skriver AS.

PSG har meldt ud, bøderne vil blive doneret til velgørende formål gennem klubbens fond, 'PSG foundation'.

Kylian Mbappé er godt nok verdensmester og verdens største teenage-talent, men bøden for at komme for sent er enorm. Foto: AP
Kylian Mbappé er godt nok verdensmester og verdens største teenage-talent, men bøden for at komme for sent er enorm. Foto: AP
 

Udmeldingen fra Paris Saint-Germain kommer efter klubbens skuffende Champions League-exit til Manchester United, og efter at Kylian Mbappé er blevet rygtet til andre europæiske storklubber. Særligt Real Madrid har været nævnt efter Zidanes comeback til kongeklubben, der på jagt efter nye 'galacticos'.

Bøde og karantæne
For Adrien Rabiots vedkommende kommer megabøden i kølvandet på at klubben valgte at suspendere ham i resten af marts for at tage i byen efter nederlaget til Manchester United. Rabiot har ikke spillet en kamp siden december måned, hvor forhandlingerne om en ny kontrakt med klubben brød sammen. Barcelona har længe lignet næste destination for franskmanden, der kan skifte frit, når hans kontrakt med PSG udløber til sommer.

PSG spiller søndag et nyt derby mod sydfranske Marseille i Ligue 1. Hovedstadsklubben er med 11 kampe tilbage blot ti point fra at kunne genvinde det franske mesterskab.

Se også: Ups! Stjerne fanget på natklub efter fiasko

Se også: Frækt Ronaldo-show får efterspil: UEFA bekræfter sag

Se også: Verdens 100 mest kendte sportsfolk: Ud med Wozniacki

Se også: Radikale ændringer i fremtidens Champions League

Ole Gunnar Solskjær kender de rette folk og har formået at trykke på alle de rigtige knapper i United. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Derfor får han jobbet: Ole Gunnar forstår at smøre

Kylian Mbappe (tv.) kan meget vel  overgå Thierry Henry ifølge Jan Mølby. Foto: AP Sport og Spil Jan Mølby: Den nye Thierry Henry?

5 kommentarer
Vis kommentarer