Hold måtte rejse 9000 kilometer for pokalkamp

JS Saint-Pierroise er en klub, der hører til på en ø lige øst for Madagascar. Hvert år er der kaos, når de skal medvirke i den franske pokalturnering mod hold på det europæiske fastland

Saint-Pierroises Elliot Grandin under sin tid i Blackpool. Med en fortid i Premier League og Ligue 1 er han med afstand vulkanøens største stjerne. Foto: Ritzau Scanpix
Saint-Pierroises Elliot Grandin under sin tid i Blackpool. Med en fortid i Premier League og Ligue 1 er han med afstand vulkanøens største stjerne. Foto: Ritzau Scanpix

En af flere konsekvenser ved at være tidligere indehaver af et globalt imperium er, at nogle hold må rejse meget langt for at spille pokalkampe.

Særligt ét hold fra en lille ø i det indiske ocean tager det med oprejst pande at skulle rejse godt og vel 9656 kilometer, eller hvad der i følge BBC's beregninger krævede 11 timer i en flyvemaskine at tilbagelægge. Og det skal i øvrigt helst gøres en uge inden for at undgå blandt andet jetlag.

Det er dog betingelserne for franske JS Saint-Pierroise fra den franske ø Reunion, der ligger i det Indiske Ocean med Madagascar mod vest som nærmeste nabo. Afstanden forhindrer heller ikke klubbens supportere i at møde talstærkt op, især nu hvor holdet spektakulært har kæmpet sig helt til sekstendedelsfinalerne i den franske pokalturnering.

Det skete ved en opsigtsvækkende sejr på 2-1 over Niort fra Ligue 2, der lå lige præcis 9656 kilometer væk. Og det var med afstand Reunions største sportslige bedrift. Saint-Pierroise er blevet ømestre fem år i streg, men triumfen i Niort slår alt. Og den store sejr gav efterskælv, der tydeligt kunne mærkes over alt på den lille vulkanø.

Dedikeret fanbase og pyroteknik
- Det var sindssygt - alle i medierne snakkede om sejren. Det er aldrig sket før, så det er en virkelig stor ting, forklarer holdets absolutte stjernespiller, Elliot Grandin, der har en fortid i blandt andre Marseille og Crystal Palace.

- Folk er glade, fordi det er så sjælden en historie. Det er godt, for folk ved ikke meget om Reunion-fodbold, så det er en stor chance for spillerne for at vise deres talent, og det er, hvad vi gjorde. Nu tager folk os seriøst, fortsætter han.

Den hele uge, de har på fastlandet bliver tilsyneladende godt brugt. I hvert fald er det blevet et forhold, de formår at udnytte til deres fordel, siger Grandin.

- Vi bor på hotellet sammen og forbereder os i en uge, men det er ikke let, når der er så langt. Vi bliver nødt til at bruge ugen på at forberede os godt, vi bliver nødt til at være selvsikre.

Klubbens fans har samtidig også imponeret med flot fremmøde og rigelig med romerlys og stemning. Hvordan de får det til at hænge sammen logistisk, er der ingen, der ved. Men passionen er tilsyneladende stærk nok.

- Folk er vilde med fodbold herovre. Stadion i Niort var fyldt med folk fra Reunion, som jeg kan genkende. 'Wow, jeg kender den fyr, han kommer på stadion hver gang, og jeg kender også den og den fyr' - sådan har jeg det. Og der danset og sunget, og hver gang vi spiller i Frankrig er der masser af folk fra Reunion. Jeg ved ikke, hvordan de gør det, men de bliver ved med at komme tilbage,

Bagsiden af fortællingen er imidlertid de sportslige konsekvenser, det havde for Niort at tabe til de upåagtede øboer. Deres manager blev fyret omgående efter nederlaget. Det vil måske give grund til nervøsitet for træneren hos SAS Epinal fra fjerdebedste række. Det er nemlig Saint-Pierroises næste modstander på lørdag. Og målet er klart - der skal ikke hviles på laurbærrene, men kæmpes for en ottendedelsfinale og et møde med en af de rigtig store klubber.

- Vi må ikke glemme at arbejde hårdt, og jeg håber, vi når til næste runde, fastslår Grandin.

Se også: Nu har den hvide Pelé fået fred

Brøndby-fans blev overfaldet og røvet efter klubbens kamp mod FC København i Parken 12. august 2018. Foto: Anthon Unger. Sport og Spil Brøndby-fans tæsket og ydmyget: - De var på rov

Christian Eriksen kan glæde sig over en ny skatteregel i Italien, som han får glæde af som Inter-spiller. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Eriksens smarte træk: Scorer på ny skattelov

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere