Holdkammerat stjal Dolbergs ur: Nu har de smidt ham ud

Den danske angriber Kasper Dolberg er ifølge L'Equipe ikke længere holdkammerat med manden, der stjal danskerens ur

Her fortæller Kasper Dolberg om den store interesse fra Nice. Video: dplay

21-årige Kasper Dolberg har på banen fået en fin start på karrieren i fransk fodbold og OGC Nice.

Danskeren har scoret to gange i fire kampe, og han så senest ganske tilpas ud på banen, da holdet spillede 1-1 hjemme mod Lille.

Men uden for banen har der været nok at se til, efter Kasper Dolberg fik et ur til en værdi af omkring 500.000 kroner stjålet. Uret lå i en boks i omklædningsrummet, og hurtigt faldt mistanken på yngre spillere i klubben, der havde adgang til boksen.

Under to uger efter tyveriet har 18-årige Lamine Diaby-Fadiga ifølge franske medier erkendt, at det var ham, der tog uret. Spilleren, der har ungdomslandskampe på cv'et for Frankrig, har angiveligt også betalt Kasper Dolberg værdien af uret. Mod at den danske landsholdsspiller ville trække politianmeldelsen tilbage.

Men han står ikke til at fortsætte i klubben, Lamina Diaby-Fadiga.

Ifølge det store franske medie L'Equipe er spilleren blevet fyret - det blev han angiveligt mandag. Han står dog ikke til at gå ledig længe, for L'Equipe skriver, at han rykker til Paris FC fra Ligue 2, den næstbedste franske række.

Her vil han dog først kunne spille kampe for klubben fra 1. januar, med mindre han skulle få en dispensation.

Se også: Medspiller indrømmer: Stjal Dolbergs ur

Se også: Fik stjålet svinedyrt ur: Mistænker holdkammerater

138 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere