Hyldes som fremragende: - Dolberg er en iskold killer

Kasper Dolberg bliver rost til skyerne efter sine to afgørende mål mod Monaco i weekenden. Den danske angriber har nu scoret 11 sæsonmål og er på rundens hold

Kasper Dolberg er på rundens hold og får store roser. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg er på rundens hold og får store roser. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix

Se også: Tv-vært skifter til konkurrenten

Kasper Dolberg stjal endnu engang fokus for Nice, da han lørdag aften nedlagde AS Monaco i det sydfranske lokalopgør, der betyder, at Nice skyder sig op på 6. pladsen i ligaen og nu for alvor har håb om at kunne spille sig ind i de europæiske pladser.

Kasper Dolbergs to scoringer var danskerens sæsonscoringer nummer 10 og 11, og han er suverænt den mest scorende i klubben i denne sæson.

Den danske landsholdsspiller kom til klubben i sommer, hvor der blev sukket godt og grundigt efter en fuldblods-angriber efter tiden med farlige Alassane Pléa og Mario Balotelli

I lørdagens kamp viste Dolberg igen sin klasse, da han igennem de 90 minutter nærmest kun havde to chancer - begge blev omsat til scoringer.

Derfor er den danske landsholdsspiller da også i ganske stor fokus efter lørdagens kamp, hvor roserne vælter ind over den 22- årige midtjyde.

- Han fortjener det, da han arbejder som en gal. I nogle kampe rører han nærmest ikke bolden, men her kom belønningen. Vi ved, at han ikke behøver 50 bolde i feltet for at finde det lange hjørne - det beviste han igen, så alle roser til ham

- Han er en 'killer'

- Han er iskold.

- Når han scorer, er han kold. Når han spiller, er han kold. Han er så balanceret, og der er ikke mange angribere i verden, der har har den samme kvalitet. Vi er lykkelige for, at han er, siger holdkammeraten Malang Sarr.

Dolberg jubler efter scoring mod Monaco. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix
Dolberg jubler efter scoring mod Monaco. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix
 

Dolberg på rundens hold

PSG-Dortmund onsdag skal nu også spilles uden tilskuere. Foto: JEFF PACHOUD/Ritzau Scanpix Champions League - 9. mar. 2020 - kl. 11:41 Nyt Champions League-brag ramt af coronavirus

Også træner Patrick Vieira er klar med store ord om sin danske bomber.

- Han er en fremragende angriber. Det er ikke første gang, at han scorer mål ved indlæg som disse. Han skiller sig altid ud. Han er virkelig stærk i boksen - der er kun få angribere i Frankrig, der møder indlæg med samme evne som ham, siger Patrick Viera.

Kasper Dolberg har i alt scoret tre mål i sine seneste tre kampe og med sine 11 sæson-scoringer viser han en fremrangende for frem mod de kommende landskampe, hvor han uden tvivl vil være udtaget af Åge Hareide, der er godt i gang med at bestemme, hvilket spillere, der skal med i EM-truppen til sommer.

På rundens hold
Og de to mål og den matchvindende præstation har nu sikret danskeren en plads på L'Equipes rundens hold. Kasper Dolberg har fået karakteren otte, hvilket også er den højeste karakter, der er givet i runden.

Interessant er det, at Dolberg efter opgøret fortalte, at han ikke spillede sin bedste kamp. Det rakte altså alligevel til to fremragende mål - mål, du kan se i videoen i toppen. Men det er også det, gode angribere kan - levere, når det er nødvendigt, og det kunne altså Dolberg.

Den 22-årige tidligere Silkeborg og Ajax-spiller har nu scoret 11 gange i ligaen i denne sæson for Nice, der aktuelt er nummer seks i rækken.

Se også: Bragende uenighed om Eriksen efter ny nedtur

Kasper Dolberg i kamp mod Real Madrid i sidste uge. Foto: Wolfgang Rattay/Ritzau Scanpix Holland - 24. feb. 2019 - kl. 07:11 Dolberg taler ud: - Jeg var bange

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

15 kommentarer
Vis kommentarer