Ibrahimovic får nedsat karantæne efter protest

Zlatan Ibrahimovic har fået nedsat karantænen for sit verbale udbrud efter en ligakamp fra fire til tre kampe

Zlatan Ibrahimovic skal blot afsone tre spilledage efter sit 'lorteland'-udbrud. (Foto. AP/Francois Mori)
Zlatan Ibrahimovic skal blot afsone tre spilledage efter sit 'lorteland'-udbrud. (Foto. AP/Francois Mori)

Den iltre svenske stjernespiller Zlatan Ibrahimovic har fået nedsat den karantæne, han blev tildelt efter at have ytret sig i lidet pæne vendinger om både en dommer og Frankrig generelt efter et nederlag til Paris Saint-Germain tidligere i sæsonen.

PSG havde valgt at gå til den franske olympiske komité for at protestere over de fire karantænedage, som svenskeren blev tildelt, og komitéen anbefalede fodboldforbundets disciplinærudvalg at nedsætte karantænen til tre dage.

PSG vil ikke acceptere Zlatan karantæne på fire spilledage. (Foto: AP) Fransk fodbold - 14. apr. 2015 - kl. 22:59 PSG appellerer Zlatans karantæne - kaldte Frankrig 'lorteland'

Den anbefaling har disciplinærudvalget nu valgt at følge. Det skriver svenske Expressen.

Dermed kan pariserne råde over Zlatan Ibrahimovic en kamp tidligere, og det bekommer sandsynligvis cheftræner Laurent Blanc godt.

Hvorfor kan du se i tv-klippet herunder:

Den franske liga, Ligue 1, er på vej ind i den afgørende fase, og PSG kæmper en hård kamp i toppen for at forsvare mesterskabet fra sidste sæson.

PSG mangler syv kampe i ligaen, hvor holdet er to point efter Lyon på førstepladsen. Hovedstadsklubben har dog spillet en kamp færre.

Ghislain Printant i aktion lørdag aften. (Foto: AP) Fransk fodbold - 12. apr. 2015 - kl. 11:06 Rasende træner efter Zlatans pokal-show: Skandale!

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere