Ikke sket i 16 år

Den argentinske superstjerne har vist sit værd i Champions League, men i Ligue 1 mangler målene

Der var høje forventninger til Lionel Messi, da han skiftede til PSG, men han har stadig første ligamål til gode. Foto: Eric Gaillard, Ritzau Scanpix
Der var høje forventninger til Lionel Messi, da han skiftede til PSG, men han har stadig første ligamål til gode. Foto: Eric Gaillard, Ritzau Scanpix

Lionel Messis skifte fra Barcelona til Paris Saint-Germain er en af de største transfer-fortællinger i nyere tid.

Barcelonas skrantende økonomi førte til et tårevædet afskeds-pressemøde med Lionel Messi selv. Få dage senere var han på plads foran Parc des Princes, hvor forventningerne til den 34-årige magiker ikke kunne være højere.

I Champions League har den 34-årige kreatør leveret varen. Han har i sine tre kampe scoret tre mål, men i Ligue 1 har han stadig til gode at score sit første.

Historisk måltørke
Messi har indtil nu forsøgt at finde målet i fire kampe, men det er ikke lykkedes for argentineren.

Faktisk er det første gang, at Messi har været målløs i sine første fire ligakampe siden 2005/2006 sæsonen. Det skriver statistik-siden Stats Foot på sin Twitter.

Med til historien er det vigtigt at pointere, at Messi, som scorede 672 mål for Barcelona, har døjet med en knæskade i sin nye klub.

Trods Messis manglende mål i den bedste franske liga går det godt for PSG i Ligue 1. Holdet har efter 11 kampe førstepladsen i ligaen. PSG har således vundet ni af sine kampe.

Dog havde frontkvartetten Messi, Neymar, Mbappé og Di Maria hele 60 boldtab mod Marseille, og særligt Neymar fik en hård bedømmelse hos LÉquipe, der kun gav karakteren 3 ud af ti mulige. Messi fik selv sneget sig op på 4 i 0-0-kampen.

I Champions League topper den stjerne-spækkede trup gruppen efter tre kampe. Klubben har hentet syv point.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær