Joachim bekræfter: Den største dag i mit liv

Forsvarsspilleren siger til TV2 Sport, at han fremover skal spille for Champions League-deltageren Lyon

Hør detaljerne - og et bud på, hvad stjerneskuddet kan drive det til - her. Optagelser/redigering: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen/Mikkel Cramon

Fodboldspilleren Joachim Andersen bekræfter over for TV2 Sport, at han skifter fra italienske Sampdoria til franske Lyon.

Aftalen løber frem til 2024. Endnu har ingen af klubberne bekræftet skiftet.

- Det er nok den største dag indtil videre i min karriere. Jeg kommer til at spille for en kæmpe klub, så det er mega fedt, siger han til TV2 Sport.

- Lyon har vist, at de virkelig ville have mig. Det er jeg glad for, og nu glæder jeg mig til at komme i gang og vise alle klubbens fantastiske fans, hvorfor klubben ville have mig, siger Joachim Andersen.

For to år siden kom forsvarsspilleren til Sampdoria fra hollandske Twente.

23-årige Joachim Andersen bliver muligvis den dyreste danske fodboldspiller, der er blevet handlet.

Ifølge hidtil ubekræftede rygter kan salgsprisen komme helt op i omkring 225 millioner kroner.

Joachim Andersen har endnu ikke spillet for Danmarks A-landshold.

For nylig skulle han have været med U21-landsholdet til EM, men en skade forhindrede det.

Ekstra Bladets læsere får en unik mulighed for at chatte med Danmarks dyreste fodboldspiller. Kl. 17 sidder Joachim Andersen klar til at svare på jeres spørgsmål. Direkte fra det franske.

Top 15: Her er alle tiders dyreste danske spillere

 

1. Joachim Andersen

Fra Sampdoria til Lyon

225 millioner kroner

 

2. Jannik Vestergaard

Fra Borussia Mönchengladbach til Southampton

187 millioner kroner

 

 

3. Thomas Delaney

Fra Werder Bremen til Dortmund

149 millioner kroner

4. Pierre-Emile Højbjerg

Fra Bayern München til Southampton

112 millioner kroner

 

5. Christian Eriksen

Fra Ajax til Tottenham

97 millioner kroner

 

6. Simon Kjær

Fra Fenerbahce til Sevilla

90 millioner kroner

 

7. Jannik Vestergaard

Fra Werder Brem til Borussia Mönchengladbach

90 millioner kroner

 

8. Simon Kjær

Fra Palermo til Wolfsburg

90 millioner kroner

 

9. Jesper Grønkjær

Fra Ajax til Chelsea

82 millioner kroner

 

10. Martin Braithwaite

Fra Toulouse til Middlesbrough

82 millioner kroner

 

11. Brian Laudrup

Fra Rangers til Chelsea

82 millioner kroner

 

12. Martin Laursen

Fra Parma til AC Milan

82 millioner kroner

 

13. Christian Poulsen

Fra Juventus til Liverpool

67 millioner kroner

 

 

14. Michael Laudrup

Fra Barcelona til Real Madrid

67 millioner kroner

 

15. Martin Laursen

Fra Verona til Parma

67 millioner

1 af 2 Foto: Tariq Mikkel Khan
2 af 2 Joachim Andersen på hjemmebanen Parc Olympique Lyonnais. Privatfoto
3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere