Kæmpe kaos efter storkamp: Spillerne i vildt slagsmål i spillertunnellen

Der var mål og drama for alle pengene, da Marseille søndag tog imod Lyon i et af fransk fodbold aller største rivaliseringer

Marseillie og Lyon-spillerne er tæt på at ende i en stor slåskamp efter kampen, da de er på vej tilbage til omklædningsrummene. Foto: Anne-Christine Poujoulat
Marseillie og Lyon-spillerne er tæt på at ende i en stor slåskamp efter kampen, da de er på vej tilbage til omklædningsrummene. Foto: Anne-Christine Poujoulat

Kampen var dårlig nok fløjtet af, da Marseille- og Lyon-spillerne røg i totterne på hinanden, efter de to klubbers dramatiske opgør i søndags, hvor Lyon vandt 3-2.

Der var vigtige point på spil i opgøret, hvor det var til at mærke, spillerne ikke var bedste venner, og da kampen blev fløjtet af, kort efter Memphis Depays afgørende scoring, blev spændingerne afløst af aggressioner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den tidligere Manchester United-spiller Memphis Depay scorede kampens afgørende mål kort før slutfløjtet. Foto: Philippe Laurenson/Ritzau Scanpix
Den tidligere Manchester United-spiller Memphis Depay scorede kampens afgørende mål kort før slutfløjtet. Foto: Philippe Laurenson/Ritzau Scanpix
 

Mangel på respekt
Lyon er med sejren kun to point efter Marseille i kampen om tredjepladsen i Ligue 1, der giver adgang til næste års Champions League, og det var svært for især Marseilles Adil Rami at håndtere den situation.

Spillere og trænere så sig nødsaget til at isolere den franske forsvarsspiller, der dog ikke var helt overbevist om, at han skulle gå ned i omklædningsrummet.

På vej ud af banen mente Lyons forsvarsspiller Marcelo, at han skulle tage sin trøje af og vise den frem til Marseille-fansne. Det blev for meget for Marseille-spillerne, der forsøgte at få fat i Marcelo i spillertunnellen, hvor det for alvor kom til håndgemæng.

Ifølge Adil Ramis holdkammerat Florian Thauvin, så var det manglende respekt fra Lyon-spillerne, der fik Rami og nogle af holdkammeraterne op i det røde felt.

- Lyon-spillerne gør nar af os, det var ikke særlig professionelt fra deres side. De manglede respekt - det er vanvittigt. De kommer til at betale for det her. Det vigtigste er placeringen, når sæsoner er slut, sagde han efter kampen ifølge The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet...

Allerede før kampen var det tydeligt, at kampen mellem Marseille og Lyon ikke bare er et 'almindeligt' opgør i fransk fodbold. Her er tilskuerne allerede i gang med romerlys. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Allerede før kampen var det tydeligt, at kampen mellem Marseille og Lyon ikke bare er et 'almindeligt' opgør i fransk fodbold. Her er tilskuerne allerede i gang med romerlys. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
 

UEFA undersøger i forvejen de to klubber
Slagsmålet kommer blot få dage efter, det kom frem, at begge klubber står over for disciplinære straffe på grund af tilskueruroligheder efter de to klubbers Europa League-opgør i sidste uge.

Lyon-tilhængere stødte sammen med det franske politi i forbindelse med hjemmekampen mod CSKA Moskva i torsdag, hvor flere betjente blev såret.

Selvom klubben i en pressemeddelelse fortæller, at hændelserne involverede 'en gruppe individer iført hoodies, der ikke er en del af klubbenes officielle tilhængere', har UEFA anklaget klubben for tilhængernes brug af fyrværkeri på stadion.

Samtidig undersøger de også klubbens fans for 'racistisk adfærd' på baggrund af en rapport fra anti-racismegruppen FARE.

Marseille står også over for sanktioner efter problemer i deres kamp mod Athletic Bilbao samme aften, hvor de ligeledes er blevet anklaget for tilskueruroligheder og affyring af fyrværkeri.

Se også: Tabte 12-1 til Danmarks EM-banemænd fra 84: De var dopede!

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere