Kæmpetransfer under opsejling? Sådan ender superstjernen i Madrid

Meget snart afsiges der dom i sagen om Paris Saint-Germains enorme pengeforbrug. Det kan betyde, at storklubben tvinges til en afgang af en superstjerne

Mbappé har siden sit skifte til den franske hovedstad badet i succes. Foto: Fred Tanneau
Mbappé har siden sit skifte til den franske hovedstad badet i succes. Foto: Fred Tanneau

Verdens vel nok største teenagetalent, Kylian Mbappé, er en ombejlet herre.

Verdensmesteren, som under VM scorede fire mål i seks kampe for 'Les Bleus', har siden sit skifte fra Monaco sidste sommer slået sine folder på Park des Princes i Paris. Det kan dog snart ændre sig, skriver AS.

Det er nemlig sådan, at PSG-ejer Nasser Al-Khelaifi blot har lejet vidunderdrengen fra fyrstedømmet. Planen er således, at lejeaftalen, når den udløber mandag 27. august, skal munde ud i en købsaftale på mere end 1,3 milliarder danske kroner for teenagefænomenet.

Forretningsmanden fra Qatar må dog vente lidt med at hive læderet op af baglommen.

Beløbet er nemlig så astronomisk stort, at det vil være i strid med UEFA's Financial Fair Play-regler på området.

Organisationen åbnede i juli således en ny undersøgelse af PSG, hvor der efter planen afsiges dom torsdag 30. august. Her bliver det altså fastslået, om storklubben har handlet efter bogen eller ej.

Hvis den erkendes skyldig i regelbrud, betyder det i værste fald, at klubben vil være tvunget til enten at sælge teenageren øjeblikkeligt eller sende ham tilbage til Monaco.

Opmærksomhed fra Madrid
I Real Madrid følger man situationen nøje. Det er således flere sæsoner siden, at klubben sidst har hentet en 'galactico', og hvis pariserne bliver dømt, kan Mbappé ifølge mediet blive den næste.

Artiklen fortsætter under billedet..

Neymar skal holde godt fast på sin franske holdkammerat, hvis klubben bliver dømt. Foto: Fred Tanneau
Neymar skal holde godt fast på sin franske holdkammerat, hvis klubben bliver dømt. Foto: Fred Tanneau

De hvidblusede hentede ganske vist VM's bedste målmand, Thibaut Courtois, i Chelsea tidligere på måneden, men en erstatning for superstjernen Cristiano Ronaldo er det endnu ikke blevet til.

Courtois' tidligere holdkammerat Eden Hazard var ellers længe på blokken, men da belgieren for nylig fastslog, at han bliver på Stamford Bridge, må 'kongeklubben' altså spejde i andre retninger.

Her vil Mbappé være en optimal løsning, da han foruden at kunne glide direkte ind i en startformation vil kunne figurere på alle pladserne i front.

Transfervinduet i Spanien lukker fredag 31. august, og det giver således Florentino Perez og co. en enkelt dag til at få handlen i hus - hvis altså PSG bliver dømt.

Se også: Bekræftet: Courtois er ny Real-spiller

Se også: Rygtet til Real Madrid hele sommeren: Nu giver stjernen klar besked

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere