Kan blive sommerens dyreste dansker: Topklubber rykker på Wass

Franske og italienske topklubber er i tæt dialog med Evian om Daniel Wass, der stensikkert skifter til sommer

Daniel Wass er en jagtet mand af flere europæiske topklubber. (Foto: All Over)
Daniel Wass er en jagtet mand af flere europæiske topklubber. (Foto: All Over)

Der har været en smule stille om Evians danske profil Daniel Wass, der indledte sæsonen med mål på stribe og et hav af assist.

Otte ligascoringer er det blevet til for den tidligere Brøndby-spiller, der især har gjort sig bemærket som frisparkskonge i den franske liga. Men selv om Wass ikke plaffer dem ind i samme fart som tidligere på sæsonen, så er interessen for midtbanespilleren absolut ikke kølnet.

Den velinformerede og anerkendte store franske sportsavis L’Equipe fortæller om en seriøs og konkret interesse fra især fire klubber. Det drejer sig om de franske storklubber Lyon, Marseille og Saint Etienne mens italienske Fiorentina også er på banen.

Se også: TV: Mon ikke Wass skraldgriner over dette komiske koks?

Franske pressekilder fortæller til Ekstra Bladet, at selv om der er et stykke tid til transfervinduet åbner i juni, så er der allerede konkret dialog mellem Evian og de nævnte klubber. Lyon er så langt fremme, at de har tilbudt Evian tæt på 19 mio. kr. plus en spiller i bytte.

Andre italienske og tyske klubber er også inde i billedet, dog med mere løse henvendelser.  Schalke og HSV har tidligere været nævnt som mulige tyske bejlere.

Evian kræver i omegnen af 40 mio. kr. for Daniel Wass, og han kan snildt blive det dyreste salg med en dansker involveret i sommerens transfervindue. Men Wass blot har et år tilbage af kontrakten til sommer, og af den grund kan prisen godt ende på et par millioner mindre.

Se også: Olsen om Wass’ landsholdsønske: Hård konkurrence

Wass’ agent Michael Johansen bekræfter den store interesse for Daniel Wass.

- Der har jo igennem længere tid været stor interesse for Daniel, og den er absolut ikke blevet mindre de seneste måneder. Men klubberne må tage den med Evian først, og hvis de bliver enige med en klub, så tager vi stilling til tilbuddet derfra, forklarer Michael Johansen.

Det er dog så tæt på garanteret, at Daniel Wass forlader Evian til sommer med så mange bejlere og den lille klubs position i bundstriden.

- Jeg tror, at alle parter er indforstået med, at Daniel kommer videre til sommer, og får lov til at prøve nye udfordringer. Men i første omgang handler det om, at Evian får et bud, som de er tilfredse med, siger Wass’ agent Michael Johansen.

Se også: TV: Wass blev klippet midt over - og vist ud

28 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere