Konen urolig: - Han kan ikke klare det

Ángel Di María lider i øjeblikket af angst og depression som følge af coronapandemien

Ángel Di María har nok taget sig ekstra meget til hovedet under coronapandemien. Foto: Jean-Paul Pelissier/Ritzau Scanpix
Ángel Di María har nok taget sig ekstra meget til hovedet under coronapandemien. Foto: Jean-Paul Pelissier/Ritzau Scanpix

Ángel Di María er inde i en svær periode, og derfor er hans kone, Jorgelina Cardoso, bekymret for Paris Saint-Germain-stjernen.

Det er angiveligt store søvnproblemer, angst og depression, der er årsagen til den argentinske stjernes helbredsmæssige problemer, skriver det franske medie Get French Football News.

Ligesom de fleste fodboldspillere har Ángel Di María holdt sig hjemme og har været i karantæne som følge af coronapandemien. Karantænen har dog haft en række konsekvenser for den argentinske landsholdsspiller.

- Han føler sig ikke tilpas. Jeg er sammen med pigerne for at lave deres lektier på internettet, inden jeg forlader ham med dem for en stund om eftermiddagen. Han kan ikke klare det her længere. Men det eneste vi kan gøre er at blive indenfor, så det her snart kan slutte, siger Jorgelina Cardoso til den argentinske tv-station Telefe ifølge The Sun.

Faktisk står det så slemt til med Ángel Di María, at konen mener, at han agerer lidt som en zombie, fortæller kilder tæt på familien ifølge Get French Football News.

Vis dette opslag på Instagram

Amor Amor

Et opslag delt af Jorgelina Cardoso (@jorgelinacardoso26) den

Vanvittig oplevelse
Allerede tilbage i marts da coronapandemien for alvor tog fat og medførte, at fodboldspillerne måtte gå i hjemmekarantæne, var Ángel Di María ude og ytre sig.

Her lagde han på ingen måder skjul på, at han syntes, det hele var dødssygt.

- Vi har været indenfor i 14 dage, siden præsidenten erklærede karantænen. Vi har kun været ude for at tage i supermarkedet. Vi forsøger at blive hjemme så vidt som muligt. Vi har små døtre. Situationen er skrækkelig. Det her er fuldstændig vanvittigt, sagde Di María dengang ifølge The Sun.

Ángel Di María har i denne sæson spillet 37 kampe for PSG på tværs af alle turneringer. Han har samtidig bidraget med 11 mål og 21 assists.

Den 32-årige argentiner kom til PSG tilbage i 2015, hvor han skiftede til fransk adresse efter et mindre succesrigt ophold i den engelske storklub Manchester United.

Inden da var han også en tur forbi mægtige Real Madrid, hvor han nåede at spille fra 2010 til 2014.

Ángel Di María har i alt spillet 217 kampe for PSG, mens han også har 102 landskampe for Argentina på sit CV.

Se også: Afslører hemmeligt møde med Solskjær

Se også: Må forlade storklub: Konen var racistisk

6 kommentarer
Vis kommentarer