Koscielny skifter til Ligue 1-klub

Laurent Koscielny er ny mand i Bordeaux, og dermed vinker han farvel til London-klubben Arsenal efter en årrække i klubben

Laurent Koscielny i aktion for Arsenal. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix
Laurent Koscielny i aktion for Arsenal. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix

Den franske midterforsvarer LaurentKoscielny har efter 353 kampe for Arsenal valgt at hive teltpælene op og rejse hjem til Frankrig, hvor han fremover skal tørne ud for Ligue 1-klubben Bordeaux.

Det har de to klubber meldt ud tirsdag eftermiddag.

Her ser det ud til at prisen for franskmanden er på omkring 38 millioner kroner, og efter en sommerferie, hvor Koscielny har været centrum for rygter om et skifte væk Arsenal er det nu endelig faldet på plads.

Senest var han da heller ikke med på Arsenals seneste tour til USA, hvilket pegede i retning af, at der var noget undervejs. I første omgang forlyder det, at han helst ville til Rennes, men de to klubber kunne ikke blive enige om prisen.

Derimod havde Bordeaux ikke svært ved at finde pengene frem for landsholdslegenden, som nu er klar til at tørne ud for klubben fra det verdensberømte vinområde.

Arsenal er ifølge Sky Sports nu på jagt efter en ny spiller til forsvaret, som de skal have på plads inden torsdag klokken 18, hvor det engelske transfervindue lukker i denne sæson.

Se også: Medie: Lukaku klar for Inter i rekordtransfer

Se også: Kæmpe dobbelt-transfer går igennem

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere