Lækket lydklip: Neymar i hetz mod homoseksuelle

Neymar er anklaget for homofobiske kommentarer og trusler mod moderens ekskæreste, den 22-årige Thiago Ramos

Neymar og moderen i omfavnelse. Hendes ekskæreste fik ikke samme pæne behandling af fodboldstjernen. Arkivfoto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix
Neymar og moderen i omfavnelse. Hendes ekskæreste fik ikke samme pæne behandling af fodboldstjernen. Arkivfoto: Michel Euler/AP/Ritzau Scanpix

Fredag aften kl. 19.30 viser Ekstra Bladet top-boksning fra Berlin - få adgang her

Hvad foregår der efterhånden i sæbeoperaen mellem Neymar, hans mor og dennes ekskæreste?

Teateret er nået til en akt, hvor det er blevet rigtig grimt for verdens dyreste fodboldspiller, for nu har El Mundo Deportivo offentliggjort et lydklip fra en livestreaming på Twitch, hvor Neymar kommer med nogle voldsomme beskyldninger - og bruger nogle upassende ord.

Forhistorie: Neymars mor har brudt med den 22-årige Thiago Ramos, der udover at være 30 år yngre også viste sig at være biseksuel. Ramos havnede på hospitalet efter et uheld i hjemmet, men den historie køber Neymar ikke.

I det lækkede lydklip på Twitch kommer det frem, at Neymar mener, at skaderne, som sendte Ramos på hospitalet, stammer fra et sammenstød med hans mor.

Han kalder desuden moderens ekskæreste for 'Viadinho', som er et nedsættende ord om homoseksuelle. Da en af Neymars venner i samtalen foreslog, at Ramos kunne få et kosteskaft op i numsen, så støttede Neymar angiveligt foreslaget.

Ny fase venter: Her er de billige jokere

Gammeldags og doven: EM-helt var dødsdømt fra dag ét

Ifølge El Mundo Deportivo er Paris Saint-Germain-stjernen nu anmeldt af en brasiliansk organisation, der kæmper for homoseksuelles rettigheder.

Statsadvokaten i São Paulo har bekræftet, at de har fået anmeldelsen, men det står ikke klart, om sagen vil blive forfulgt.

Ifølge Le Parisien har Neymar-lejren ikke nogen kommentarer til historien.

Racerkører bliver pornostjerne

Kravlede gennem fodboldværts vindue: Stjal for 1,1 mio.

Dokument afslører: FCK i stor corona-bommert