Landsholdsspiller vil væk

Danskerklubben Evian rykkede i denne sæson ned fra den bedste franske liga. Daniel Wass vil nu væk

Foto: AP
Foto: AP

Fodboldspilleren Daniel Wass ser sig i øjeblikket om efter en ny klub.

I denne sæson rykkede han ned med sin franske klub, Evian, til den næstbedste række, og den danske altmuligmand har ingen intentioner om at blive klubben.

- Jeg håber ikke, at jeg spiller i klubben næste år, fastslår Daniel Wass.

Han er sammen med landsholdet samlet i Helsingør forud for to landskampe i juni.

Danskerens kontrakt udløber først i sommeren 2016, men klubben har givet ham lov til at skifte.

Se også: Viktor Fischer håber på U21-EM

På trods af, at Evian, der både har Jesper Juelsgård, Jesper Hansen og Nicki Bille Nielsen i klubben, rykkede ned, var Daniel Wass et af de få lyspunkter i denne sæson.

'Lidt interesse rundt omkring'
Blandt andet har han gjort sig bemærket rundt om i Europa med en række flotte frisparksmål.

- Det er stadig tidligt i forløbet, og nu ser vi lige om noget tid, hvordan det så ser ud. Der har da været lidt interesse rundt omkring, siger Wass uden at ville komme nærmere ind på, hvilke klubber der er tale om.

- En fyr i min situation kan ikke vælge og vrage, så det er et godt spørgsmål, hvor jeg skal hen, forklarer den 25-årige dansker lidt kryptisk.

Se også: Avis flår gammelt VM-sår op for Italien

Evian rykkede sammen med klubberne Lens og Metz ned i den næstbedste franske række.

8. juni i Viborg spiller Danmark mod Montenegro, mens Serbien kommer på besøg i Telia Parken den 13. juni i den vigtige kvalifikationskamp, hvor Danmark kan tage et stort skridt mod EM-slutrunden i Frankrig næste sommer.

Mums! For en Wass-perle (efter ca. to minutter)

5 kommentarer
Vis kommentarer