Lyner videre: Tre på stribe for Dolberg

Kasper Dolberg udlignede på en ripost og scorede dermed for tredje ligakamp i streg. Målet sørgede dog ikke for point til Nice, der ude tabte med hele 4-1 til Saint Etienne

Kasper Dolberg har vist sig skarp i de seneste kamp for Nice. Danskeren scorede tirsdag for tredje kamp i streg. Foto: VALERY HACHE/RITZAU SCANPIX
Kasper Dolberg har vist sig skarp i de seneste kamp for Nice. Danskeren scorede tirsdag for tredje kamp i streg. Foto: VALERY HACHE/RITZAU SCANPIX

Kasper Dolberg har ramt en målstime hos Nice i den franske liga. Onsdag scorede han for tredje ligakamp i træk.

Han kunne dog ikke hjælpe Nice til point, da udekampen mod Saint Etienne blev tabt 1-4.

Dolberg slog til efter et kvarter. Keeper Stephane Ruffier kunne kun halvklare et knaldhårdt frispark fra distancen, og Dolberg var hurtigt over riposten i feltet og udlignede til 1-1.

Dermed er han alene i spidsen som Nice-topscorer i denne sæson med fem mål i ligaen.

Knap så godt går det for holdet Nice, der plejer at være fast inventar i den bedste halvdel.

Med blot 20 point for 16 kampe ligger Nice på 14.-pladsen.

Som cifrene antyder, var holdet ikke i nærheden af point onsdag aften, hvor Saint Etienne ved pausen førte 3-1. Før der var gået en time sørgede Denis Bouanga for 4-1 med sit andet mål i kampen.

Dolberg spillede hele kampen og havde et kvalificeret skudforsøg fra en svær vinkel i tillægstiden, men han kunne ikke pynte på facit.

Donationen til stadionområdet i Aarhus fra Henrik Lind er på en kvart milliard. Salling Fondene kommer med et tilsvarende beløb. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Milliardæren bag AGF's stadiondrøm startede med Brøndby-aktier

AaB hyrer formentlig en sportschef, der allerede har et job - og derfor kommer ansættelsen nok først efter vinter-transfervinduet. Foto: Casper Dalhoff Sport og Spil Superligaen Indefra: AaB lurer på rival til topjob

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere