Målmandsmur: Han er landsholdsklar, Morten

Den danske målmand Jonas Lössl viser storspil i sin franske klub Guingmamp - og i weekenden reddede han endnu engang point for sit hold mod CL-deltagerne fra Monaco

Jonas Lössl var udtaget til Danmarks seneste landsholdssamling, hvor landsholdet spillede EM-kval mod Serbien og venskabskamp mod Rumænien, men den tidligere FCM-mand har ikke været et fast inventar i Morten Olsens trup.

Det burde han måske blive.

Lössl i topform med fantastisk dobbeltredning

Lössl har leveret flere pragt-præstationer i Guingamp-målet i den bedste franske række, og i weekenden var han endnu engang afgørende for sin klub, der mødte Monaco.

Fyrstendømme-klubben har haft fint med succes i denne sæson, hvor man også har nået 1/8-delsfinalerne i Champions League, hvor man møder Arsenal over to kampe.

I første omgang gjaldt det dog danskerklubben Guingamp, der havde Lars Jacobsen og Jonas Lössl på banen fra start - og det skulle vise sig at være en noget større mundfuld for favoritterne fra Monaco, end de havde regnet med.

TV: Dansk mirakel-redning blev årets bedste

Seks minutter efter pausen scorede Dorian Leveque til 1-0 - på trods af, at Guimgamp havde spillet med en mand i undertal siden det 22. minut. Og da det brændte på i slutminutterne, trådte danske Jonas Lössl i karakter og diskede op med flere klasseredninger.

Imponerende af den talentfulde målmand - og mon ikke Morten Olsen skal kigge meget mere mod Lössl vej fremover, hvis han forsætter formen.

Med sejren klatrer Guingamp op som nummer 12 i Ligue 1, mens Monaco forbliver på femtepladsen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter