Mareridt fortsætter for dansk stjerne: Sæsonen er slut

Bordeaux-spiller Andreas Cornelius er mandag blevet opereret i lysken og skal genoptræne i 12 uger

Andreas Cornelius har sandsynligvis spillet sin sidste kamp i Bordeaux-trøjen, hvor han er udlejet til i denne sæson. Foto: Jens Dresling
Andreas Cornelius har sandsynligvis spillet sin sidste kamp i Bordeaux-trøjen, hvor han er udlejet til i denne sæson. Foto: Jens Dresling

Den danske fodboldlandsholdsspiller Andreas Cornelius har spillet sin sidste kamp i denne sæson.

Bordeauxspilleren er mandag blevet opereret i lysken og skal genoptræne i de kommende 12 uger.

Det skriver hans agent, Per Steffensen, på Facebook.

- Cornelius har været hæmmet af lyskegener de seneste 18 måneder, og det har forårsaget irriterende skadesperioder, skriver Steffensen.

Indtil for nylig har angriberen forsøgt at træne problemerne væk i håbet om at undgå et indgreb, men det viste sig ikke at være muligt.

- Cornelius vil få en genoptræningsperiode på 12 uger, hvorefter han vil være i stand til at gå fuldt med i al træning og være fysisk klar til kampe

- Jeg ved, hvor meget knægten (Cornelius, red.) har gået igennem af frustrationer over ikke at kunne få bugt med smerter og gener og samtidig blive målt på sine præstationer, vel vidende at han ikke var ved fuld styrke, skriver agenten.

Angriberen er udlejet til Bordeaux fra italienske Atalanta. I den franske liga er det blevet til 20 kampe og tre mål, men han har ikke været på banen siden 20. februar.

Han var heller ikke med i landsholdssamlingen og de to kampe mod Kosovo og Schweiz i marts.

Cornelius spillede den seneste af sine 23 landskampe i november, da han blev skiftet ind i slutfasen af 0-0-kampen mod Irland i Aarhus.

Se også: Pelé udskrevet: - Tak for de positive tanker
Råbene mod Viktor Fischer er blevet en sag for disciplinærinstansen. Foto: Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 9. apr. 2019 - kl. 14:56 Disciplinærinstans går ind i homosag
Se også: Legendarisk dansk stadion sat til salg

56 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere