Mario Balotelli vækker opsigt igen: Rykker til storklub

Mario Balotelli skifter fra franske Nice til ligakonkurrenten Marseille, oplyser sidstnævnte klub

Mario Balotelli bliver i det sydfranske med skiftet til Marseille. Foto: Claude Paris/AP
Mario Balotelli bliver i det sydfranske med skiftet til Marseille. Foto: Claude Paris/AP

Den italienske angriber Mario Balotelli skifter endnu en gang klub, men bliver i den franske liga.

Således oplyser Olympique Marseille, at klubben henter Balotelli hos ligakonkurrenten Nice.

Det sker i en livepræsentation på klubbens hjemmeside.

Angriberen har skrevet under på en kontrakt, der gælder for resten af sæsonen.

Balotelli er kendt som en til tider kontroversiel type, der flere gange har skabt problemer for sig selv.

Han har da også en del klubskifter på samvittigheden i de seneste år.

Karrieren på topplan startede i Inter i 2007. Tre år senere gik turen til Manchester City.

I 2013 skiftede han fra City til AC Milan, men allerede året efter blev han solgt videre til Liverpool.

Her blev han ikke en succes, og allerede året røg han tilbage til AC Milan på en lejeaftale.

I 2016 skiftede han så permanent til Nice, hvor han fik gang i målscoringen.

Her blev det til 43 mål i 76 kampe. I denne indeværende sæson er det dog ikke lykkedes Balotelli at få bolden i kassen.

Han debuterede på Italiens landshold i 2010, men blev slet ikke udtaget i årene fra 2015 og tre år frem. Han fik dog comeback i efteråret 2018. I alt er det blevet til 36 landskampe, hvori han har scoret 14 mål.

Andrea Petkovic i aktion inden sit kollaps. Foto: Ritzau Scanpix/Adnan Abidi Tennis - 15. jan. 2019 - kl. 09:17 Stoppet af læger efter uhyggeligt kollaps: - Jeg var helt væk

Se også: OL-guldvinder beskylder ekstræner for sexovergreb

Se også: Engelsk fodbold-ikon i retten for sex-overgreb: - Ti stille!

Se også: Kontroversiel legende i karriereskift: - Folk synes, det er vanvittigt

 

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere