Mbappé sætter rekord med 100 ligamål

- Jeg er kun lige startet, siger Kylian Mbappé om at være den yngste spiller, som har scoret 100 mål i Ligue 1

Den unge franskmand Kylian Mbappé kunne søndag fejre titlen som den yngste spiller, der har scoret 100 mål i Ligue 1. Foto: Eric Gaillard/Reuters
Den unge franskmand Kylian Mbappé kunne søndag fejre titlen som den yngste spiller, der har scoret 100 mål i Ligue 1. Foto: Eric Gaillard/Reuters

Stjerneangriberen Kylian Mbappé blev søndag den yngste spiller nogensinde, som har scoret 100 ligamål i Frankrig.

Det skete, da den 22-årige franskmand scorede to mål i Paris Saint-Germains (PSG) 4-2-sejr over titelrivalerne fra Lyon.

Mbappé er topscorer i Ligue 1 med 20 mål i denne sæson.

- Jeg vidste, at jeg kun var to mål fra (rekorden). Det er endnu et skridt opad i min karriere og endnu et skridt mod at skrive historie, siger den unge franskmand til Canal Plus.

Lionel Messi spillede sin kamp nummer 768 for Barcelona og sidder nu på rekorden for flest kampe for klubben. Foto: Vincent West/Reuters Spansk fodbold Messi-show i Barça-opvisning

- Jeg er kun lige startet. Jeg har stadig mange år foran mig til at perfektionere og forbedre mit spil, så det kan kun blive endnu bedre.

Det er kun lidt over tre måneder siden, at Kylian Mbappé rundede en anden personlig milepæl.

Det gjorde han 5. december, da han scorede sit mål nummer 100 for PSG.

- Da jeg skrev kontrakt her, havde jeg ikke en gang tænkt på at score tre mål. 100 var et fjernt mål, sagde Mbappé efterfølgende.

PSG hentede Mbappé i Monaco før sæsonen 2017/18.

De forsvarende franske mestre fra Paris fører Ligue 1 med 63 point efter 30 kampe. Lille ligger på andenpladsen med samme antal point efter lige så mange kampe, men med en dårligere målscore end PSG.

På tredjepladsen ligger Lyon med 60 point efter 30 kampe.

Glenn Riddersholm måtte efter nederlaget konstatere, at hans hold ikke er klar til Top 6. Foto: Jens Dresling Superligaen Skuffet Glen: 16-årig fik det til at smuldre

Andreas Schjelderup udfordrer SønderjyskEs Jeppe Simonsen, og han bliver ikke den eneste, der skal se langt efter bolden. Foto: Jens Dresling Superligaen Teenage-helt imponerer: - Klar til Top 5 liga