Medie: Marseille henter EM-profil i West Ham

Efter flere ugers tovtrækkeri mellem West Ham og Dimitri Payet melder L'Equipe om et skifte til Marseille.

Den franske landsholdsprofil Dimitri Payet kan tilsyneladende pakke sammen i London og fokusere på en fremtid i Marseille.

Ifølge franske L'Equipe er den franske klub Marseille således blevet enig med West Ham om et klubskifte for angriberen, der i en periode har været på kant med Premier League-klubben og ønsket et klubskifte.

L'Equipe skriver, at Payet skal gennemgå et lægetjek og senere søndag vil underskrive aftalen om klubskiftet.

Klubberne skulle angiveligt være blevet enige om en salgssum på omkring 223 millioner danske kroner.

Ingen af klubberne har dog bekræftet en handel.

Se også: Milliardær vil genføde storklub

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere