Medie: Mistænker stortalent for at stjæle Dolbergs svinedyre ur

Gerningsmanden, der stjal Kasper Dolbergs voldsomt dyre armbåndsur, er en blot 18-årig angrebskollega, hvis man skal tro L’Équipe

Dolberg om skiftet til Nice: De blev ved med at tage kontakt. Video: Discovery

Lamine Diaby-Fadiga risikerer at få slået sin lovende karriere som fodboldspiller slået mere end et skridt tilbage.

Den 18-årige spiller er ifølge sportsavisen L’Équipe hovedmistænkt i sagen om Kasper Dolbergs stjålede armbåndsur, som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet.

Ifølge L’Équipe er Diaby-Fadiga genstand for en disciplinær procedure i OGC Nice, hvor både han og danske Dolberg er på kontrakt.

Han er som sin danske kollega angriber men har ikke fået spilletid endnu denne sæson, da han først nu er ved at komme sig over en skade og efterfølgende operation i den ene ankel i foråret.

Tidligere har han dog optrådt for diverse franske ungdomslandshold og er blevet spået en spændende fremtid på fodboldbanen.

Kasper Dolberg er trods sin unge alder et noget mere beskrevet blad i international fodbold. Derfor vakte det opsigt, da han fredag gik til politiet og anmeldte et stjålet ur til en værdi på op mod en halv million kroner.

Hurtigt rettede opmærksomheden sig mod en holdkammerat, som det stod skrevet i flere franske medier, og det viste sig at holde stik, hvis man skal tro L’Équipe.

Avisen skriver, at Diaby-Fadiga, der i øvrigt ikke er i familie med hverken Aliou Diaby eller Khalilou Fadiga, risikerer at få revet sin kontrakt over med OGC Nice, hvor han ellers har spillet, siden han som 13-årig kom til fra sin barndomsklub i Grasse tæt ved Nice.

Han er foreløbig noteret for syv kampe for førsteholdet. Seks i ligaen sidste sæson samt en enkelt optræden i Europa League sæsonen før.

Se også: Fik stjålet svinedyrt ur: Mistænker holdkammerater

Se også: Fan tog selfie med stjernen: Det fortryder han nok nu

Se også: Dolberg bestjålet: Mister ur til en formue

1 af 2 Har Fadiga kørt sin egen lovende karriere ud på et sidespor? Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Dolberg politianmeldte tyveri af hans hundedyre ur. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
40 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere