Allianz Riviera, Schmeichels vanlige hjemmebane, har lagt scene til en noget uvant begivenhed.
Nemlig en pornofilm.
Det har nu fået den sydfranske fodboldklub til at indgive en klage til myndighederne. Det samme har virksomheden Nice Eco Stadium, som står for at drive stadionet.
Det skriver det franske medie RMC Sport.
Pornofilmen skulle angiveligt have fundet sted på et af stadionets toiletter 29. januar.
Samtidigt besejrede Nice Lille med 1-0.
Syv redninger
Mens der blev lavet pornofilm i kulissen, stod Kasper Schmeichel ifølge flere medier noget af en brandkamp for Nice mod Lille.
Franske L'Equipe noterede efter kampen den danske målmand for hele syv redninger - det højeste antal i danskerens tid i Ligue 1.
- Vi havde en forrygende Kasper, lød det fra holdkammeraten Jean-Clair Todibo efter kampen til samme franske medie.
Nice befinder sig aktuelt på en syvendeplads i Ligue 1.