Medie: Storklub jagter to danskere

AS Monaco fra den franske liga kigger ifølge det franske medie Mercato 365 på både Jonas Lössl og Andreas Skov Olsen

Andreas Skov Olsen er efter en fantastisk sæson i Superligaen rygtet til AS Monaco. Foto: Jens Dresling
Andreas Skov Olsen er efter en fantastisk sæson i Superligaen rygtet til AS Monaco. Foto: Jens Dresling

Der har før været god trafik af danske spillere til Frankrig, og igen denne sommer kan der ske noget på den front.

Det er franske Football365.fr, der melder, at den danske landsholdsmålmand Jonas Lössl fortsat er et meget varmt emne i AS Monaco. Klubben, der ligger i fyrstedømmet Monaco, spiller med i den franske liga, hvor Jonas Lössl har et stærkt navn efter to fine sæsoner i Guingamp, inden han i 2016 skiftede til tyske Mainz, hvor han bare var et år.

Den danske landsholdskeeper har spillet de seneste to sæsoner i Huddersfield, med fin succes, hvor hans aftale udløber efter denne sæson. Han kan derfor kvit og frit skifte til Monaco, hvis det er ønsket.

Og Jonas Lössl er ifølge mediet ikke den eneste dansker, klubben er interesseret i.

Mens en kontrakt med Jonas Lössl ikke kræver en overgangssum, skal AS Monaco formentlig op med den helt store tegnebog for at lande den anden dansker, som klubben meldes interesseret i.

Andreas Skov Olsen fra FC Nordsjælland er også et stort emne i klubben, og selvom den 19-årige offensivspiller bare har et år igen af sin aftale med Farum-klubben, kommer sportschef Carsten V. Jensen til at kræve en pæn sum for at lade det giftige venstre ben forlade Danmark denne sommer.

FC Nordsjælland-spilleren ligger aktuelt nummer tre på topscorerlisten med 21 scoringer - tidligere har klubber som Olympique Lyon og Lille, begge fra Frankrig, været meldt interesseret i Andreas Skov Olsen.

AS Monaco ligger med tre runder igen af den franske liga fjerdesidst med tre point ned til Caen, der ligger på den playoff-givende 17 plads, til at undgå nedrykning.

Se også: Skadesregn i Liverpool: Ukendt 19-årig kan få debut

Se også: Legende hudfletter United: - Det er bare forfærdeligt

Se også: Frustreret Bendtner: Uholdbart!

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere