Mere PSG-kaos: Neymar nægtede at træne

Neymar har ikke været nem at arbejde med i PSG, hvor han efter Champions League-nederlaget mod Dortmund klandrede træneren for sin manglende kampform. Inden da havde han selv nægtet at træne i protest over at have været henvist til bænken i et pokalopgør

Neymar på vej til sin all-white temafest på en af de dyrere parisiske natklubber. Klubbesøget og en ribbensskade har lagt kimen til polemik i storklubben. Foto: Ritzau Scanpix
Neymar på vej til sin all-white temafest på en af de dyrere parisiske natklubber. Klubbesøget og en ribbensskade har lagt kimen til polemik i storklubben. Foto: Ritzau Scanpix

Balladen slutter ikke i PSG.

Træner Thomas Tuchel har kæmpet en del med utilfredshed og manglende disciplin hos sine tropper, der har gjort sig bemærket for måske ikke at besidde militærlignende lydighed. Særligt Neymar giver anledning til panderynker.

Efter nederlaget mod Dortmund i sidste uge udpegede brasilianeren ledelsen og Tuchel som synderne. Og nu er det kommet frem, at han forud for kampen også havde nægtet at træne med holdet, skriver franske L'Equipe.

Den ifølge Forbes tredjebedst betalte sportsmand i verden hidsede sig op over ikke at være blevet udtaget til en pokalkamp mod Gijon 12. februar. En kamp, der endte 1-6 til den dyre pariserklub. Bagefter havde Tuchel i en snak med ham ikke villet give statsgaranti på, at brasilianeren ville spille mod Dortmund.

Det endte han med at gøre, men i mellemtiden havde den forurettede angriber boykottet træning dagen efter Gijon-kampen.

Ikke desto mindre afholdt det ikke den 28-årige fra at bebrejde sine overordnede for sin egen dårlige form i det første af to ottendedelsfinale-opgør, som blev tabt 2-1 til den tyske klub.

Det blev mig, der skulle lide
Neymar mente nemlig, at han ikke var så skarp, som han kunne være i kampen. Og det var klubbens fejl, fordi man ikke havde spillet med ham nok.

- Det er svært, når man ikke har spillet i fire kampe, udtalte han.

- Uheldigvis var det ikke mit valg. Jeg kunne ikke lide det, og vi havde mange diskussioner om det. Jeg ville spille, jeg havde det godt, men klubben var bange. Og i sidste ende blev det mig, der skulle lide, opfulgte han.

Dortmunds Axel Witsel og Lukas Piszcek forsøger at tage bolden fra Neymar i sidste uges fransk-tyske opgør. Tyskerne trak sig ud af første kamp med en sejr på 2-1, hvor Neymar stod for PSG's ene scoring. FOto: Ritzau Scanpix.
Dortmunds Axel Witsel og Lukas Piszcek forsøger at tage bolden fra Neymar i sidste uges fransk-tyske opgør. Tyskerne trak sig ud af første kamp med en sejr på 2-1, hvor Neymar stod for PSG's ene scoring. FOto: Ritzau Scanpix.
 

Forud for udeladelsen af Neymar, som førte til den lidende stjernes kortvarige træningsstrejke, havde han døjet med skadesproblemer.

Og så havde han heller ikke just bejlet til titlen som månedens medarbejder, da han i startfebruar inviterede det meste af holdet på natklub kun to dage inden en ligakamp mod Nantes, som han efterfølgende meldte afbud til.

Bare dagen inden byturen havde han i en anden ligakamp modtaget behandling for en ribbensskade, som ikke afholdt ham fra at spille alle 90 minutter, men som altså blev den officielle grund til hans afbud.

Hvordan skulle man tackle det hele som træner? Tuchel forsøgte at nedtone problematikken.

- Er det den bedste måde at forberede sig til en kamp på? Nej.

- Er det den værste ting, der er sket i verden? Nej. Jeg beskytter altid mine spillere, og jeg elsker virkelig mit hold. Når det gælder den fest, så forstår jeg, det er svært at forsvare spillerne, men alting er ikke sort-hvidt, fortsatte han.

Den vanskelige kærlighed mellem Thomas Tuchel og hans stjerner ser ikke ud til at blive mere harmonisk lige foreløbig.

I Ligue 1 har Neymar sørget for, at hans manglende kampform ikke vil blive forbedret i den kommende weekend. Søndag fik først brok og dernæst en overgearet tackling sørget for, at dommeren hev det røde kort op af lommen, og at Neymar dermed misser kampen søndag.

Foto: MARKO DJURICA/RITZAU SACANPIX Fransk fodbold - 4. feb. 2020 - kl. 12:09 Neymar i natklub-brøler

Neymar med sit sjak på vej til sin fejring på Yoyo i Paris. Foto: Ritzau Scanpix Fransk fodbold - 8. feb. 2020 - kl. 13:10 Kom indenfor til Neymars skandalefest

Neymar med sit sjak på vej til sin fejring på Yoyo i Paris. Foto: Ritzau Scanpix Fransk fodbold - 8. feb. 2020 - kl. 13:10 Kom indenfor til Neymars skandalefest Se også: Neymars røde chok

35 kommentarer
Vis kommentarer