Model står frem: Anklager Neymar for voldtægt

En ung, kvindelig model fortæller foran et tv-kamera, hvordan hendes luksuriøse kærlighedstur til Paris for at møde Neymar endte i et regulært mareridt

- Han var aggressiv, og fuldstændig forandret fra den søde dreng, jeg havde lært at kende gennem beskederne.

- Da jeg virkelig gerne ville være sammen med ham, sagde jeg: 'Okay, jeg forsøger at håndtere det'.

Sådan siger Najila Trindade Mendes de Souza, vi kalder hende bare Najila herfra, i et helt friskt tv-interview med SBT Network i Brasilien.

Manden hun taler om er Neymar. Selveste Neymar. Kongen af Brasilien og brasiliansk fodbold.

Stjernefrøet, der blev megastjerne og verdens dyreste fodboldspiller.

Najila refererer i citatet ovenfor til deres møde, hvor hun efter eget udsagn blev voldtaget af ham. Slået, forulempet og ydmyget seksuelt i en suite på det fashionable Sofitel Paris Arc De Triomphe i Paris 15. maj.

SBT Network sender hele interviewet mandag i Brasilien men har allerede givet en smule til offentligheden for at tease. Vurderet på det materiale, tv-stationen ligger inde med, skulle der være mulighed for en seer-rekord.

- Det var vold kombineret med voldtægt, fortæller hun i klippet, der i øvrigt blev lagt ud på de sociale medier blot en time inden Brasiliens venskabskamp mod Qatar onsdag aften lokal tid i Brasilia. En kamp hvor Neymar i øvrigt var med de første 20 minutter, inden han skadet måtte forlade banen, hvilket du kan læse mere om her - for det får konsekvenser: Kæmpe nedtur for Neymar.

'Så begyndte han at slå mig'
Najila, der arbejder som model til daglig, faldt åbenbart pladask for Neymar på et eller andet tidspunkt i løbet af foråret, og han var ikke for fin til at lade et privatfly fragte hende over Atlanten fra Brasilien til Frankrig og derefter installere hende på Sofitel Paris Arc De Triomphe.

Najila under interviewet med SBT Network. Foot: HO/SBT/AFP/Ritzau Scanpix
Najila under interviewet med SBT Network. Foot: HO/SBT/AFP/Ritzau Scanpix
 

Her skulle de hygge sig, hvilket Najila fortæller, hun så frem til.

- Så begyndte han at slå mig...og han begyndte at øve vold på mig, og jeg bad ham stoppe, fordi det gjorde ondt, fortæller hun.

Først undskyldte superstjernen, men så fortsatte han alligevel, mens de dyrkede sex.

Inden kampen mod Qatar skrev Neymar på Instagram, at det ville blive karrierens vanskeligste kamp 'på grund af omstændighederne'. Siden humpede han ud med en ankel, der var så skadet, at han nu går glip af Copa América på hjemmebanen.

Neymar og hans afløser som anfører på det brasilianske landshold, Dani Alves. Foot: Yann Coatsaliou/AFP/Ritzau Scanpix
Neymar og hans afløser som anfører på det brasilianske landshold, Dani Alves. Foot: Yann Coatsaliou/AFP/Ritzau Scanpix
 

Det gør foråret til en regulær katastrofe, hvor det franske mesterskab med Paris Saint-Germain fuldstændig bliver overskygget af al den ballade og de problemer, der har klistret til brasilianeren som det der irriterende fluepapir, man hænger op om sommeren.

Han blev skadet i januar og kunne derfor ikke være med i 1/8-finalen i Champions League mod Manchester United, som PSG overraskende tabte sammenlagt. Han langede ud efter dommeren i returkampen, hvor United var blevet tildelt det straffespark i overtiden, der endte med at sende dem videre. Det kostede ham tre spilledages karantæne.

Forfærdeligt forår
Han vendte retur i slutningen af april og scorede sågar et mål mod Rennes i pokalfinalen få dage senere. PSG tabte dog finalen efter straffesparkskonkurrence, og så slog han ud efter en provokerende fan, hvilket selvfølgelig blev filmet. Det endte også med at koste ham tre spilledages karantæne.

Og så rev landstræner Tite anførerbindet af hans arm - og gav det til Dani Alves.

23 mål i 27 kampe for sin klub over hele sæsonen er dog godkendt - selv for Neymar. Og siden det hundedyre skifte...argh, vanvittigt, hundedyre skifte for 1,6 milliarder kroner fra FC Barcelona, har han trods alt scoret 51 mål i 58 kampe på to sæsoner.

Som Cristiano Ronaldo konsekvent har gjort det i den tilsvarende sag mod amerikanske Kathryn Mayorga, nægter Neymar at have gjort noget forkert. Han har sågar offentliggjort en film, hvor han understreger, at han er offer for et komplot OG har indsat nogle meget personlige WhatsApp-beskeder mellem de to.

Foreløbig er opbakningen fra det brasilianske fodboldforbund stadig til stede. Det understregede præsidenten, Rogerio Caboclo, tirsdag - inden Neymar blev skadet.

- Vi følger sagen tæt, og vi har total tillid til Neymar, vi ved, hvilken mand han er, og hvilken fodboldspiller han er, sagde Caboclo til pressen under FIFA's kongres i Paris.

Copa America begynder i øvrigt 14. juni med Brasilien-Bolivia.

Flamengo-fans mødes udenfor klubbens anlæg fredag, da tragedien er en kendsgerning. Foto: Ricardo Moraes/Reuters/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 9. feb. 2019 - kl. 16:36 Stjerner i chok efter teenageres tragiske død

Se også: Stop så! Messi runder grotesk milepæl

Fransk fodbold - 28. apr. 2019 - kl. 11:03 Her får Neymar nok: Slår fodboldfan i ansigtet

110 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere