Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Monaco fyrer cheftræner efter dårlig sæsonstart

Leonardo Jardim fik torsdag sparket i Monaco, som ligger på en uvant tredjesidsteplads i den franske liga

Flotte resultater i de forrige sæsoner kunne ikke redde Leonardo Jardim i at blive fyret. Foto: AP Images
Flotte resultater i de forrige sæsoner kunne ikke redde Leonardo Jardim i at blive fyret. Foto: AP Images

Den franske fodboldklub Monaco har fyret cheftræner Leonardo Jardim efter en meget skidt begyndelse på sæsonen.

Det meddeler klubben på Twitter.

Portugiseren er dermed færdig i klubben, hvor han tiltrådte i sommeren 2014.

Årsagen til fyringen ligger i det faktum, at Monaco er tredjesidst i den bedste franske række.

Klubben har efter ni kampe, der kun har budt på en sejr, blot skrabet seks point sammen, hvilket ikke har været tilfredsstillende for Monacos ledelse.

I Champions League har klubben tabt de to første kampe i gruppespillet til henholdsvis spanske Atlético Madrid og tyske Borussia Dortmund.

44-årige Leonardo Jardim havde ellers fin succes i sine første fire sæsoner i Monaco.

De to første sæsoner bød på tredjepladser i ligaen, og i sæsonen 2016/2017 vippede Monaco endda Paris Saint-Germain af tronen og tog mesterskabet.

I samme sæson nåede Monaco frem til semifinalen i Champions League, hvor holdet tabte til italienske Juventus.

I sidste sæson sluttede Monaco som nummer to i ligaen, da Paris Saint-Germain igen indtog den franske trone.

Leonardo Jardim, der er født i Venezuela, har tidligere stået i spidsen for blandt andre Sporting Lissabon og Braga i hjemlandet samt græske Olympiakos.

Han gjorde Olympiakos til græske mestre i 2013.

Skandinavien - 11. okt. 2018 - kl. 12:13 Bendtner tiltalt: Sådan reagerer Rosenborg

Se også: Stjerne-problemer i United: Flere skrider, hvis Mourinho bliver

Se også: Ronaldo-advokat: Voldtægtsanklager er pure opspind

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen