Nej, nej, nej: Zlatan misser KÆMPE-chance i PSG-remis

Zlatan Ibrahimovic plejer altid at være skarp, men det var han bestemt ikke i én bestemt situation i kampen mod Reims lørdag aften, som endte 1-1

Reims havde fået en overraskende positiv sæsonstart, og før opgøret lå PSG's lørdags-modstandere på tredjepladsen i den franske Ligue 1.

Det var også til at se i opgøret, at hjemmeholdet var godt spillende, for PSG kom ikke frem til store chancer, specielt ikke i første halvleg. Efter 15 minutter blev bolden dog sendt i mål af Javier Pastores, men argentinerens mål blev annulleret grundet offside.

Der skete ikke meget mere i første halvleg, og de to mandskaber gik dermed til pause med stillingen 0-0.

Efter 47 minutter blev den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic sendt fri igennem, men svenskeren formåede ikke at score kampens åbningsmål.

Se også: Zlatan nedlagde Malmö FF's hjemmeside

Det gjorde Zlatan heller ikke efter en lille times spil, da han fik en gylden mulighed for at bringe sit hold foran. Marco Veratti sendte et fint skud afsted, som Reims-målmanden ikke kunne bokse langt nok væk.

Ibrahimovic var hurtigt over returen, men den svenske stjerne missede totalt sit hovedstødsforsøg - noget uvant for den sikre angriber.

Mål kom der dog efter 82 minutter da Reims Theoson Siebatcheu bankede bolden ind bag sommerindkøbet Kevin Trapp.

Der blev dog hurtigt svaret igen, da Edinson Cavani minuttet efter headede bolden i mål til stillingen 1-1.

Se også: Zlatan: Jeg ser Zlatan i USA

I slutminutterne kom Angel Di Maria dog tæt på, og samme gjorde Thiago Silva, men de to sydamerikanere formåede ikke at sende bolden ind bag Reims haitianske måkmand Johnny Placide, der tidligere i løbet af kampen var skiftet ind på banen.

Dermed endte kampen 1-1 - et fair resultat for begge mandskaber, mens de forsvarende mestre PSG nok vil være mest skuffede.

TV: Se højdepunkterne fra opgøret i videoen her:

2 kommentarer
Vis kommentarer