Neymar håner fans med tudefjæs-banner

PSG-angriber Neymar var ikke sen til at returnere den hån, han blev udsat for i lørdagens kamp mod Nîmes

Neymar reagerede med hån mod de fans, der hånede ham. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
Neymar reagerede med hån mod de fans, der hånede ham. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix

Det bedste forsvar er et angreb... Også for Neymar.

Denne gang er der dog ikke tale om spillet på grønsværen, men derimod om den kamp, der foregår uden for kridtstregerne.

Da Paris Saint-Germain lørdag var på besøg i Nîmes, havde hjemmeholdets fans fremstillet et banner med den portugisiske tekst, 'Neymar Chorona Copa 2018'.

Det betyder i runde termer, at Neymar var VM 2018's tudefjæs.

Måske ikke helt forkert, men alligevel noget, der fik den 26-årige brasilianer til at reagere.

For da han kastede sig frem i Thomas Meuniers indlæg og scorede målet til 1-0, løb han direkte ud til banneret med knyttede hænder op tul sine øjne for at indikere, at han græd.

Se tv-klippet over artiklen

Hånen gik ikke rent ind hos fansene, der kvitterede med lidt tomme ølkrus - men ellers holdt de sig nogenlunde i ro.

Det gjorde Neymar også. Sådan da. Han nåede at få raget et gult kort til sig, inden han blev skiftet ud kort før tid.

Her førte PSG 3-2, efter at de var kommet foran 2-0 og siden blevet hentet 2-2.

Men mestrene kørte sejren hjem, da Edinson Cavani i overtiden gjorde det til slutresultatet 4-2.

Neymar reagerede med hån mod de fans, der hånede ham. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
Neymar reagerede med hån mod de fans, der hånede ham. Foto: Claude Paris/AP/Ritzau Scanpix
 

Inden slutfløjt var der drama på Stade des Costieres.

Kylian Mbappé blev nedlagt hårdt af Téji Savanier, og den unge PSG-angriber mistede besindelsen og væltede Savanier omkuld. Den slags må man naturligvis ikke, og Mbappé fik marchordre i fjerde tillægsminut - og det samme gjorde i øvrigt Savanier.

Paris Saint-Germain topper ikke uventet Ligue 1 efter fire sejre i lige så mange kampe.

Mariano Diaz blev fredag præsenteret på Bernabeu med 7-tallet på ryggen. Foto: AP Spansk fodbold - 1. sep. 2018 - kl. 10:01 Cristianos afløser præsenteret: Men kæresten tager al fokus

Se også: Fodboldlegende blev præsident: Nu belønner han gammel træner

Se også: Tøffe står fast efter fejlskud: Her er tre nye påstande

4 kommentarer
Vis kommentarer