Neymar holder kæmpe fest: Han er en idiot

Superstjernen blæser angiveligt på alle Covid 19-regulationer i Rio de Janeiro

Neymar har aldrig været nærig med sine fester. Det må man give ham. Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Neymar har aldrig været nærig med sine fester. Det må man give ham. Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix

De gik i gang juledag, og planen er, at festen først stopper til nytår.

500 mennesker med den brasilianske fodboldstjerne Neymar i spidsen er i skrivende stund i færd med at feste løs et sted i Rio de Janeiros omegn.

Det skriver den brasilianske avis O Globo.

Neymar, der er handlet som verdens dyreste fodboldspiller, er, hvis historien ellers holder vand, også i spil til prisen som verdens største spade.

Det skriver menneskerettighedsadvokaten Augusto de Arruda Botelho i et tweet.

- Dagens idiot-trofæ går til Neymar for sin fem dages-fest, skriver han.

Jeg kan stadig dufte min mor

Historien kommer, som antallet af corona-smittede brasilianere runder uvirkelige 7,5 millioner, mens dødstallet har rundet 190.000.

Kun USA og Indien overgår Brasilien i antallet af døde.

Det betyder tilsyneladende mindre for Neymar. Han har siden 2016 ejet et...lad os kalde det et palæ i Mangaratiba øst for Rio. Sådan et sted, hvor der er landingsplads til en helikopter, badestrand og den slags.

Men det er under ombygning, skriver velunderrettede O Globo altså.

Derfor har Neymar lejet sig ind i en luksusvilla, hvor festivitassen finder sted.

Gæsterne har fået forbud mod at tage mobiltelefoner med, mens et band er hyret til at fyre den af alle dage.

Historien melder intet om, hvorvidt gæsterne har skullet kunne fremvise en negativ corona-test i døren.

Det er ti måneder siden, selvsamme Neymar fejrede sin 28 års-fødselsdag i Paris. Holdkammeraten Ander Herrera fortalte siden, at Neymar på natklubben Yoyo inddelte sine gæster i to grupper - én på hver sin etage. DEr var en til de gifte, og så var der en til singlerne, der så skulle hygge sig lidt ekstra.

Herrera blev i tv-programmet The Resistance spurgt, hvad der foregik til den fest, hvortil baskeren svarede: 'Hvad skete der ikke?'

Det faldt tilsyneladende ikke i særlig god jord hos hverken Thomas Tuchel eller Leonardo, cheftræner og manager i PSG, fordi festen lå klemt inde mellem to kampe i fransk fodbold.

Denne gang er stjernen i det mindste ude med en ankelskade...

Han er Schalkes fjerde træner i år

Stjernen snydt for 123 mio.

Sulten Viktor: Den længste periode i karrieren