Den brasilianske fodboldstjerne Neymar undgår ikke en operation, efter han i weekenden blev skadet i Ligue 1-klassikeren mod Marseille.
Onsdag aften oplyser Paris Saint-Germain, at Neymar rejser til Brasilien for at blive opereret i slutningen af denne uge.
Meldingerne har ellers været forskellige de seneste dage.
Så sent som tirsdag meddelte den franske klub, at Neymar ikke skulle opereres. Det havde brasilianske medier ellers skrevet.
Nu er PSG dog kommet frem til en anden konklusion efter tre dage med behandlinger af superstjernen.
Han kommer dermed til at misse næste uges returkamp i Champions League, hvor PSG skal forsøge at vende 1-3 til samlet sejr hjemme mod Real Madrid i ottendedelsfinalen.
Neymars skade opstod, da han vred om på anklen i en nærkamp ti minutter før slutfløjtet i søndagens 3-0-sejr over Marseille.
Balotelli får advarsel efter racistiske angreb
Fræk topmodel scoret af fodboldstjernen: Vi lukker ikke et øje
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.