Neymar vækker opsigt: 'Den mest latterlige jubel'

Den brasilianske troldmand har en fantastisk balance, men var sko-stuntet for meget?

Foto: AP
Foto: AP

Der er mål i Neymar. Allerede 20 denne sæson.

Men det var ikke det runde tal, der vakte opsigt torsdag aften, næh, det var såmænd hans aparte fejring af scoringen.

Efter en straffesparksscoring kort inde i anden halvleg i pokalkampen mod Amiens gjorde brasilianeren noget uventet.

Af med skoen, op på hovedet, og så skulle der balanceres.

Imago / All Over
Imago / All Over
 

Skoen er det nyeste skud fra Nike og bærer navnet 'Puro Fenomeno'. Det må da give den godt betalte angriber lidt ekstra goodwill fra sponsoren.

Det var dog ikke alle, der var lige imponerede af hans stunt.

Eurosport i Storbritannien kalder det 'Den mest latterlige jubel i 2018'. Året er dog kun er få dage gammelt.

Flere skriver, at Nike må være glade, og mon ikke det verdensomspændende firma klapper i hænderne over PSG-stjernens påfund.

Holdet vandt 2-0 på udebane over modstanderne, der endda fik en mand smidt ud i første halvleg.

Antoine Griezmann træder ind blandt alle tiders dyreste fodboldspillere med skiftet til FC Barcelona

Selvom han koster tæt på 900 millioner kroner, må franske Antoine Griezmann leve med kun at være FC Barcelonas tredjedyreste spiller nogensinde.

1. Neymar, 1,685 milliarder kroner, fra Barcelona til Paris Saint-Germain i 2017.

2. Kylian Mbappé, 1,35 milliarder kroner, fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i 2018 (var på leje det første år i PSG).

3. Philippe Coutinho, 1,2 milliarder kroner, fra Liverpool til Barcelona i 2018.

4. João Félix, 940 millioner kroner, fra SL Benfica til Atletico Madrid i 2019.

5. Ousmane Dembélé, 933 millioner kroner, fra Dortmund til Barcelona i 2017.

6. Antoine Griezmann, 896 millioner kroner, fra Atlético til Barcelona i 2019.

7. Cristiano Ronaldo, 874 millioner kroner, fra Real Madrid til Juventus i 2018

8. Paul Pogba, 784 millioner kroner, fra Juventus til Manchester United i 2016.

9. Gareth Bale, 754 millioner kroner, fra Tottenham til Real Madrid i 2013.

10. Eden Hazard, 747 millioner kroner, fra Chelsea til Real Madrid i 2019.

11. Cristiano Ronaldo, 702 millioner kroner, fra Manchester United til Real Madrid i 2009.

Priserne er baseret på købsprisen i euro på handelstidspunktet og tager ikke højde for inflation.

Kilde: AFP + transfermarkt.com.

Se også: Vigtigt for dansk VM: Eriksen afslører fødselsdato

Se også: Verdens bedst betalte var for fed til at spille: Nu rejser han hjem

24 kommentarer
Vis kommentarer