Neymars drabelige dødbold lammer Lille

Paris Saint-Germain vandt lørdag en sikker sejr på 3-0 over Lille, og cruiser videre mod det franske mesterskab. Neymar kom på tavlen og scorede sit 18. sæsonmål

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Det lader i højeste grad til, at Paris Saint Germain tilbagevinder det franske mesterskab, som i sidste sæson gik til AS Monaco. Her til eftermiddag vandt de ganske som forventet over Lille, da de tog turen til det nordligste Frankrig.

Første halvleg var med et klart overtag i spillet til gæsterne fra Paris, men Lille viste også tænder. Ibrahim Amadou, der for få dage siden var tæt på at skifte til Crystal Palace i Premier League, var tæt på med et langskud, der dog gik lige forbi venstre stolpe. Tidligere havde både Neymar og Angel Di Maria gode forsøg, mens man skulle helt hen til halvlegens overtid, før det første mål kom.

Det blev det af spanske Yuri Berchiche, der før sæsonen blev hentet i Real Sociedad, der scorede sit andet mål for klubben, da han med et fladt skud sendte PSG i front.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Efter pausen fortsatte PSG med at dominere, og de satte tingene på plads i løbet af kampens sidste kvarter. Først var det superstjernen Neymar, der efter 77 minutter sendte et frispark i kassen på flotteste vis, og med tre minutter tilbage af den ordinære spilletid blev kampen definitivt afgjort. Veteranen Lassana Diara sendte en bold mod den 21-årige Giovani Lo Celso, der løftede bolden over målmanden og scorede sit første mål for PSG.

Med sejren har Paris Saint-Germain 62 point på førstepladsen i Ligue 1. Det er 11 point flere end Marseilles på andenpladsen, og meget skal derfor gå galt, hvis ikke mesterskabet skal vende tilbage til Paris ved slutningen af sæsonen.

Se også: Bendtner taler ud om det mest private - slog hånden af far

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere