Nu løfter skurken sløret: Fortæller alt om Dolberg-tyveri

Kasper Dolbergs nye holdkammerat Lamine Diaby Fadiga forklarer nu, hvorfor han stjal danskerens ur

Fadiga har tørnet ud for Nice gennem holdets ungdomsrækker og har stået foran gennembruddet på førsteholdet. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Fadiga har tørnet ud for Nice gennem holdets ungdomsrækker og har stået foran gennembruddet på førsteholdet. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix

Lamine Diaby Fadiga siger nu undskyld for at snuppe Kasper Dolbergs ur.

Det sker i et opslag på Instagram.

- Jeg vil først og fremmest sige undskyld til alle fans og andre tilhængere af Gym (Nice-klubben, red.), skriver Fadiga i opslaget.

For godt to uger siden stjal den unge franskmand Kasper Dolbergs ur, der har en værdi på omkring 500.000 kroner.

I sidste uge erkendte Fadiga, at han var manden bag tyveriet, og nu kommer forklaringen så.

Se også: Holdkammerat stjal Dolbergs ur: Nu har de smidt ham ud

- Det gik ud over Kasper uden nogen bestemt grund, skriver han.

- Måske var det på grund af jalousi. Min gerning skete ikke på baggrund af gevinsten, men af desperation og frustration over at blive overset, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kasper Dolberg har udover tyveriet fået en fin start på sin tilværelse i det franske. Her fejrer han et af sine to mål for klubben. Foto: Yann Coatsaliou/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg har udover tyveriet fået en fin start på sin tilværelse i det franske. Her fejrer han et af sine to mål for klubben. Foto: Yann Coatsaliou/Ritzau Scanpix
 

Som konsekvens af tyveriet har den 18-årige franskmand betalt Dolberg værdien for uret mod at den danske angriber trækker politianmeldelsen tilbage.

Fadiga er desuden blevet fyret.

Den talentfulde spiller har tørnet ud for Nice på flere af klubbens ungdomshold. Han har dog haft svært ved at bryde igennem på førsteholdet, og det lader altså til at være årsagen bag hans gerning.

Kasper Dolberg kom til franske Nice kort inden transfervinduet lukkede 29. august. Prisskiltet var noget dyrere end uret - 150 millioner kroner måtte den storsatsende klub betale Ajax.

Herunder kan du se Fadigas Instagram-opslag.

Vis dette opslag på Instagram

#ldnine

Et opslag delt af Lamine Diaby Fadiga (@ldnine9) den

Se også: Medspiller indrømmer: Stjal Dolbergs ur

Se også: Medie: Mistænker stortalent for at stjæle Dolbergs svinedyre ur

69 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere