Nye kæmpe-klø til Thierry Henry

Thierry Henry har fået en frygtelig start på karrieren som cheftræner i Monaco. Søndag fik holdet klø af PSG

Thierry Henry med nyt nederlag i spidsen for Monaco. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scnapix
Thierry Henry med nyt nederlag i spidsen for Monaco. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scnapix

Heller ikke i sjette forsøg fik Thierry Henry en sejr som cheftræner for AS Monaco. Og for anden kamp i træk blev det endda til alvorlige klø, da den tidligere stjerneangribers mandskab søndag tabte 0-4 til PSG.

Edinson Cavani scorede hattrick, før Neymar satte punktum på straffespark for gæsterne.

Allerede efter 11 minutter var gæsterne foran 2-0.

Men den opvisning har næppe behaget Henry, som blev ansat tilbage i oktober og siden har været ansvarlig for holdet i nu fire nederlag og to uafgjorte kampe.

Det foregående nederlag kom på hjemmebane i Champions League, hvor det gik helt galt med 0-4 mod Club Brugge.

Før han kom til Monaco, var Thierry Henry assistent på Belgiens landshold, som vandt bronze ved sommerens VM.

En helt anden snak er det dog i Monaco, hvor holdet ligger næstsidst med blot syv point for 13 kampe.

Her er verdens vildeste stadions

Stor guide: Sådan får du den bedst mulige start i FIFA Ultimate Team

Afslører Guardiola: Sådan er hans succes-opskrift

Giver 10 kroner om ugen: Samler ind til Messis løn