Ønsket af Barcelona: Nu skifter han til superagent

Med et agentskifte for Marco Verratti kunne det godt se ud til, at der er et skifte undervejs. Den nye agent, Mino Raiola har i hvert fald en vis ekspertise indenfor dét område

Foto: AP
Foto: AP

Paris Saint Germains italienske midtbanespiller Marco Verratti kommer nu i stalden hos en af verdens mest berømte agenter, nemlig Mino Raiola. Det betyder samtidig, at han skiller sig af med Donato Di Campli, som hidtil har været spillerens agent.

Det har spilleren selv offentliggjort på Instagram med et billede, hvor han skriver, at han nu har fået Raiola som agent. I

- Jeg kan nu fortælle, at jeg med omgående virkning overlader Mino Raiola til at tage sig af alle mine sportslige interesser, skriver italieneren, hvorefter han takker sin nu tidligere agent for det gode samarbejde, de har haft.

Foto: AP
Foto: AP
 

Agent-skiftet kommer utvivlsomt til at puste til den ild, der handler om, at han er på vej til Barcelona. Et skifte som Mino Raiola vil kunne sørge for med sin erfaring med store handler igennem tiden.

Blandt store skift kan Zlatan Ibrahimovic, Paul Pogba samt Mario Balotelli nævnes, ligesom Raiola også er agent for det store italienske målmandstalent Gianluigi Donnarumma.

Se også: Real Madrid-angriber sælges i rekord-handel

0 kommentarer
Vis kommentarer